Den multifunktionelle bh

Oprettet 20/10/2011 – 14:06

Change er kendt for perfekt pasform, smukt design og fantastisk kvalitet. Det er dog de færreste, der kender til alle Change-bh’ernes hemmeligheder. En enkelt bh kan bruges på mange måder – halterneck, krydsryg, stropløs… og selvfølgelig på den helt almindelige måde. Tjek de multifunktionelle bh’er her!
Din bh kommer for alvor på en prøve, når du smider trøjen og hopper i kjolen. Hos Change mener vi, at det er bh’en der skal passe til tøjet og ikke omvendt. Derfor kan flere af vores bh’er ændres til halterneck, krydsryg og stay up afhængigt af, hvad du skal bruge bh’en til.
Halterneck’en
Har du en lille barm, kan halternecken komme dig til undsætning – både når det gælder toppe, kjoler og bh’er. Når bh’en ændres til halterneck, vil brystet automatisk blive presset en smule sammen og du får en fin kavalergang. Støttefunktionen ændres lidt, når du ændrer stropperne til halterneck – har du meget tunge bryster, kan det derfor ikke anbefales at bruge halterneck-bh’er for ofte.
Stay up’en
Flere af bh’erne hos Change ser umuddelbart helt ordinære ud, men når stropperne tages af opstår der pludselig nye muligheder. Stay up-bh’erne har en silikonekant, der hjælper bh’en med at sidde, hvor den skal. Det er dog alligevel meget vigtigt, at bæltet sidder stramt, da det er bæltet – og kun bæltet, der skal bære dine bryster. Glider bh’en ned, kan din silhuet syne af fire stk. bryster.
Racerback’en
Flere af bh’erne har også racerback-potentiale, så du får god og usynlig støtte, selv om du har en top på med krydsryg eller bryderryg. Stropperne ved bæltet er aftagelige, og kan derfor byttes, så de krydser hinanden. Racerback’en giver relativ god støtte, da det ikke er nakken, der bærer brysterne, som det er ved f.eks. halterneck-bh’er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *