Oprettet 29/08/2008 – 10:57
Hos den danske virksomhed KimporDex ApS sælger man sunde vandhaner.
De unikke vandhaner er fremstillet i Nikkel- og Blyfri messing, der har et naturligt immunforsvar mod bakterier.
I forbindelse med forkromningen beskyttes alle vandhanens indvendige vandveje med en ny teknik, der gør vandhanerne super allergivenlige.
For allergikere er det desuden muligt at købe vandhaner der fremstår fra yderst til inderst i rå poleret messing, som ældes med ynde.
Vandhaner der udelukkende fremstilles uden forkromede overflader er i øvrigt en stor miljøgevinst, da vandhanerne på et senere tidspunkt kan omsmeltes uden at råvaren forgiftes af krom og nikkel.
For at man kan kalde en vandhane blyfri skal den målbare mængde af bly være mindre end 0,005 %, som er grænsen for hvad der kan måles med gængs spectrographanalyse – Til sammenligning accepterer man i Danmark at indholdet af bly i vandhaner er op til 3,5 %, eller over 700 gange højere.
Som sidegevinst når man udelukkende benytter de bedste og reneste materialer undgår man også nikkel – til stor glæde for allergikere.
De fleste er opmærksomme på at vaskepulveret skal doseres forskelligt, afhængigt af om vandet er blødt eller hårdt (I Danmark har vi primært hårdt vand, som bedst ses ved de hvide kalkaflejringer i vasken eller i badet!).
På samme måde skal man tænke sig om inden man køber en vandhane, det er nemlig således at desto hårdere(forkalket) vandet er, desto mere bly afgives til drikkevandet.
I Danmark har myndighederne valgt at VA godkendelser udstedes på baggrund af tests, der er udført med blødt vand, hvilket derfor kan give stof til eftertanke, og søvnløse nætter, for folk i områder med meget hårdt vand.
Nikkel- og blyfri vandhaner kan med sikkerhed monteres overalt.
Da bly er et billigt og blødt materiale er det naturligvis med til at gøre design- og produktionsarbejdet lettere desto mere bly der blandes i messingen – omvendt betyder det også, at når man producerer uden bly, så stiller det meget store krav til produktionsapparatet, og prisen vil naturligvis være tilsvarende højere.
Alle Nikkel-og Blyfri vandhaner er forsynet med en “røg”farvet basis ring, således at det er nemt for børn at genkende en sund vandhane, både hos vennerne, i børnehaven, vuggestuen eller i klubben.
KimporDex’s produkter er patentanmeldte og sælges primært udenfor Danmarks grænser, hvor myndighederne tager blyforgiftningsproblemet meget alvorligt