Ekstraordinær Michelin-oplevelse støtter frie høns

Oprettet 17/08/2011 – 11:06

Michelin-kok Mads Refslund skifter de fine forhold ud med grill og landkøkken og kokkererer til nysgerrige, sultne danskere – alt sammen til fordel for frie høns.
Befri den gode smag. Det er overskriften på søndagens mad- og indsamlings-event på Islands Brygge. På menuen er der picnic-lækkerier, chill-out musik og forskellige aktiviteter. Overskuddet går ubeskåret til Dyrenes Beskyttelse og er arrangeret af Hellmann’s Mayonnaise. Konceptet er enkelt: Køb en picnickurv med Michelin-stjernens kreationer, sæt dig til rette på græsset, slap af og nyd en anderledes søndag med god smag i munden og lækker lyd i baggrunden.
Omdrejningspunktet er frie høns og social ansvarlighed i de daglige indkøb. Michelin-kokken er tidligere præmieret som indehaver af restaurant MR, – nu rykker han den gode mad ud i det fri og kokkererer til alle danskerne. Selv stiller han op med frivillige kræfter for at bakke op om budskabet: Høns ud af buret.
– Det bliver en stor smagsoplevelse for et lille beløb. Og så går pengene til en vigtig sag, udtaler Mads Refslund, der vil befinde sig i et udendørs landkøkken hele dagen.
Hellmann’s Mayonnaise står bag arrangementet med mantraet om at god smag kommer fra gode råvarer og slår derfor et slag for glade frilandshøns med grønt græs under fødderne. Som en af de eneste aktører på markedet anvender Hellmann’s nemlig æg fra frilandshøns og ønsker at sætte fokus på den enorme brug af buræg i industrivarer. Det foregår via et samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, og støtte til deres arbejde med af få hønsene ud af buret.
– Over 60 % af de æg som sælges i Danmark kommer fra burhøns. Samarbejdet er en måde at belyse problematikken på og få folk til at tænke en ekstra gang over hvilke æg der lægges i kurven, understreger Pernille Fraas Johnsen, dyrevelfærdschef i Dyrenes Beskyttelse.
OM EVENTEN:
Hvor: Terrassen udenfor Kulturhuset på Islands Brygge
Hvornår: Søndag d. 21/08 klokken 12.00-18.00

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *