EnergiMidt gør det nemmere at søge tilskud

Oprettet 03/09/2015 – 22:00

Hver tredje dansker ved ikke, at de kan få tilskud, når de energirenoverer. EnergiMidt vil gøre det nemmere at ansøge og har derfor lanceret en ny brugervenlig ansøgningsportal. Samtidig har energiselskabet hævet tilskudssatsen.
Energirenovering bliver mere og mere udbredt, og mange danskere har fået øjnene op for de økonomiske og miljømæssige fordele, der er ved eksempelvis at skifte til mere energirigtige vinduer, efterisolere eller skifte varmekilde. Ofte er investeringen tjent hjem på få år i sparet energiforbrug, men der er også en ekstra gevinst at hente. Nemlig energitilskuddet fra landets energiselskaber. Det er der bare mange, der ikke er klar over.
– En analyse fra Dansk Byggeri viser faktisk, at hver tredje dansker ikke kender til tilskudsmuligheden og dermed potentielt går glip af flere tusinde kroner, når de energioptimerer deres bolig, fortæller Lene Troelsen, som er energirådgiver hos EnergiMidt.
For at gøre ansøgningsprocessen nemmere har EnergiMidt lanceret en ny ansøgningsportal med et brugervenligt flow. Samtidig er tilskudssatsen blevet sat op.
– Med vores nye portal er det blevet endnu nemmere at ansøge, og vi har også hævet satsen en smule. Vi har stor fokus på at udbrede budskabet og gøre det så nemt som muligt, så vi kan få danskerne i gang med at søge de tilskud, forklarer Lene Troelsen.
Vigtigt at søge inden du går i gang
De danske energiselskaber har en vigtig opgave i at bidrage til et reduceret elforbrug. Du kan derfor søge tilskud hos eksempelvis EnergiMidt, når du foretager renoveringer, der kan sænke energiforbruget i din bolig. Det er nemt at søge, men det er ikke helt lige meget, hvornår du søger.
– Mange bliver måske først opmærksomme på muligheden, når de er færdige med at renovere, og så er det desværre for sent. Reglerne siger, at man skal have ansøgt, inden man køber materialer og bestiller håndværkere, og det er rigtig ærgerligt, at så mange går glip af tilskuddet, siger Lene Troelsen.
Tilskuddet kan være på alt lige fra nogle få hundrede kroner og op til flere tusinde kroner alt efter, hvilken energirenovering du foretager.
– Skifter du eksempelvis fra gas til jordvarme er tilskuddet på cirka 10.000 kroner, men sådan noget som isolering kan også give op til 3000 kroner. Selv udskiftning af radiatorventiler kan udløse et tilskud på 65 kroner pr. styk. Tilskuddet er selvfølgelig ikke i sig selv incitament til at energioptimere boligen, men det er da en skam at gå glip af så nemme penge, når man alligevel udfører renoveringen, siger hun videre, og tilføjer at det kun tager nogle få minutter at søge
Ansøgningsprocessen består af tre simple skidt:
Ansøg om tilskud via energimidt.dk/tilskud inden du køber materialer og booker håndværker
Du modtager accept af din ansøgning samme dag og kan nu bestille varer og påbegynde arbejdet
Når arbejdet er udført, sender du dokumentation for arbejdets udførelse til EnergiMidt, og tilskuddet tikker ind på din konto.
Fakta
38 procent af danske helårsboliger er opført før 1979, hvor der blev indført krav til bygningernes energiforbrug i bygningsreglementet
Cirka 43 procent af energimærkede danske bygninger har energimærke E eller dårligere
Du kan søge tilskud hos EnergiMidt uanset hvor i landet du bor
Det er vigtigt at du ansøger, inden du køber materialer og påbegynder arbejdet
Det er nemt og hurtigt at ansøge via EnergiMidts tilskudsportal: https://www.energimidt.dk/tilskud
Eksempler på tilskud
Tilskuddet beregnes ud fra Energistyrelsens standardværdier, og jo mere energi du sparer ved hvert enkelt renoveringstiltag, des mere får du i tilskud
Efterisolering af isoleret mur kr. 2945,-
Isolering af tag – 150 m2 kr. 2100,-
Udskiftning af vinduer (fra tolags termo til Energiklasse A – 20 m2) kr. 1309,-
Udskiftning af radiatorventiler – pr. stk. kr. 65,-
Luft/luft-varmepumpe som supplement til elvarme (helårsbolig) kr. 2225,-
Luft/luft-varmepumpe som supplement til elvarme (sommerhus) kr. 1061,-

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *