Oprettet 08/07/2008 – 17:31
ENACO A/S, som er en førende leverandør af energirigtige serverrum, har indgået epokegørende aftale med DONG Energy om finansiering af ny- og ombygning af virksomhedernes serverrum.
DONG Energy har valgt ENACO som samarbejdspartner når det handler om at formidle strømbesparende foranstaltninger til dansk erhvervslivs IT-installationer.
DONG Energy tilbyder i samarbejde med ENACO, rådgivning og finansiering i forbindelse med energirigtig projektering og ombygning af serverrum.
Dette betyder, at danske virksomheder via aftalen, kan få finansieret optimering og modernisering af deres serverrum.
Ombygning:
En energirigtig ombygning kan eksempelvis omfatte en udvidelse af serverkapaciteten uden stigende energiforbrug til følge, indførelse af frikøling eller optimal indretning af serverrum.
Ny projektering:
Ved opbygning af nye serverrum kan DONG Energy tilbyde finansiering af den merinvestering, der er nødvendig, for at den energirigtige løsning vælges frem for den mere energikrævende.
ENACO og DONG Energy tilbyder:
• at finansiere omkostninger til det energibesparende projekt • at udføre rådgivning, projektering, udbud og tilsyn i forbindelse med det samlede projekt • at måle/beregne energiforbrug før og efter udførelse af de energibesparende tiltag
Dette betyder, at virksomhederne kan få finansieret de strømbesparende tiltag via driften/strømbesparelsen.
• Virksomheden tilbagebetaler investeringen over en periode, der aftales individuelt mellem DONG Energy og virksomheden.
• Afdragene kan fx udgøres af forskellen mellem hvad virksomheden energiforbrug ville have været ved det eksisterende forbrug/mBit og det lavere energiforbrug serverrrummet får efter den energirigtige ombygning.
• Afdragene er uafhængige af det faktiske energiforbrug, så besparelser ud over det forventede tilkommer virksomheden.
• Investeringen finansieres af DONG Energy.
http://www.enaco.dk