Forbrugerne mangler tillid til, at de erhvervsdrivende overholder lovgivningen

Oprettet 23/07/2010 – 08:22

En række danske forbrugsmarkeder får en omvendt smiley, når forbrugerne vurderer, om de erhvervsdrivende overholder de regler, der skal beskytte forbrugerne. Det viser Forbrugestyrelsens Forbrugerredegørelse.
Brugte køretøjer er sammen med mobilabonnementer og tv-pakker nogle af de markeder, som forbrugerne sender i bund på spørgsmålet om, hvorvidt de erhvervsdrivende overholder de regler, der skal beskytte forbrugerne.
Det viser Forbrugerstyrelsens Forbrugerredegørelse, hvor forbrugerne har svaret på spørgsmål om i alt 49 danske forbrugsmarkeder.
Et af spørgsmålene er, hvor lille eller stor tillid forbrugeren har til, at de erhvervsdrivende på de forskellige markeder overholder de regler, der skal beskytte forbrugerne.
Spørgsmålet sender desuden markeder som legetøj, fødevarer og personlig pleje ned blandt de ti dårligst placerede.
Bund 10: De markeder, hvor forbrugerne har mindst tillid til, at de erhvervsrivende overholder de regler, der skal beskytte forbrugerne
* Brugte køretøjer
* Mobiltelefonabonnementer
* Tvpakker- og kanaler
* Fastnettelefonabonnementer
* Internetabonnementer
* Ejendomsmægling
* Legetøj
* Personlige pleje
* Fødevarer
* Forbrugerelektronik
Kilde: Forbrugerstyrelsen
Hvad er Forbrugerredegørelsen?
* Forbrugerredegørelsen er en måling af forbrugerforholdene i Danmark.
* 11.000 forbrugere har vurderet 49 danske forbrugsmarkeder og givet karakterer (0-10) ud fra spørgsmål om tillid, gennemsigtighed og klageforhold.
* Desuden indeholder Forbrugerredegørelsen et antal specialanalyser, der går i dybden med udvalgte problemstillinger. Specialanalyserne forventes offentliggjort senere på året

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *