HARMAN introducerer JBL OnBeat Xtreme og JBL Onbeat Air wireless

Oprettet 13/10/2011 – 13:06

HARMAN har lanceret to nye enheder i JBL OnBeat-familien – den imponerende dockingstation til iPad JBL OnBeat Xtreme og den trådløse Airplay-højttaler JBL OnBeat Air.
JBL OnBeat Xtreme er en stilfuld iPad-dockingstation, der giver en dynamisk og fyldig lyd i et bord-stereosystem, som er udviklet specifikt til iPad og iPad 2. Men det innovative drejelige forbindelsesstik passer også til iPhone og iPod Touch. Ved hjælp af Bluetooth trådløs højttalerteknologi kan du lytte til musik gennem OnBeat Xtreme, uden at det er nødvendigt at have enheden placeret i dockingstationen. Du har direkte adgang til indhold på alle Bluetooth-enheder som f.eks. smartphones, tablet-pc’er og computere.
JBL OnBeat Xtreme er ideel til et hvilket som helst rum eller kontor, da det kombinerer iPad’ens skarpe videovisning med JBL’s prisvindende lyd. Den kan anvendes til håndfrie opkald gennem Apples FaceTime eller Skype, hvilket gør den perfekt til videokonferencer. Den integrerede speakerphone arbejder sammen med Bluetooth-telefoner gennem en indbygget mikrofon, mens lyden forstærkes gennem Digital Sound Processing (DSP) og ekkoannullering.
De trådløse højttaleres imponerende lyd kan tilskrives to Atlas-basdrivere og to diskanthøjttalere med computeroptimeret DSP-udligning. Brugeren kan styre iPad-dockingstationens indstillinger gennem en OnBeat Xtreme-app, som fås gratis gennem iTunes’ appbutik. OnBeat Xtreme leveres med en infrarød fjernbetjening, der gør det muligt at styre indstillinger og musiknavigering fra et andet rum.
Ud over et indbygget 30-bens forbindelsesstik til iPad-docking har dockingstationen også et standard 3,5 mm indgående stik til andre musikafspillere og smartphones og en USB-port til firmware-opdatering og synkronisering med iTunes.
JBL OnBeat Air wireless
JBL OnBeat Air wireless højttalerdock er den anden Airplay-dockingstation fra JBL og er kompatibel med og oplader alle iPads, iPhones og iPods. OnBeat Air er udstyret med Airplay-funktionalitet, hvilket gør det muligt for brugeren at streame musik fra iTunes-biblioteket på enheder som Mac, pc, iPhone, iPad og iPod til et hvilket som helst rum i hjemmet over det eksisterende WiFi-netværk. AirPlay kræver iTunes 10.1 eller en nyere version og er kompatibel med alle enheder med iOS 4.2.
Et universalstik sørger for, at din iPad, iPod og iPhone bliver docket forsvarligt og giver dig mulighed for at dreje skærmbilledet på iPod og iPhone til bredformat eller højformat for at give den bedste videogengivelse. En infrarød fjernbetjening giver dig fuld kontrol over anlæggets indstillingsmuligheder og musiknavigering på tværs af rummet, mens dobbelte JBL Phoenix full-range transducere sikrer en fyldig og detaljerig lydoplevelse.
JBL OnBeat Airs strømlinede kabinet i en sort eller hvid finish komplementerer på en naturlig måde iPad’ens design, samtidig med at dens fantastiske og ekspansive lyd skaber et lydbillede, der svarer til enhedens smukke linjer.
Den nye JBL OnBeat Air-dockingstation har også en USB-forbindelse, hvorigennem brugeren kan synkronisere enheder, når de er forbundet til musikbiblioteket i iTunes, og et 3,5 mm stereominijack, der passer til praktisk talt alle bærbare medieenheder. Konsollen, hvori iPod-, iPhone- eller iPad-enheden placeres på dockingstationen, medfølger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *