Hele familien har brug for hjælp, når en ung får misbrugsproblemer

Oprettet 05/03/2009 – 15:27

Når en ung får problemer med misbrug, er det ikke kun den unge, der har brug for hjælp. Forældrene har også behov for at blive udrustet med nogle redskaber til at håndtere den unges misbrug og hjælp til at håndtere de følelsesmæssige konsekvenser af misbruget. Gitte er en af de forældre, der opdagede at hendes søn havde misbrugsproblemer, og som har været gennem hele trædemøllen for at få hjælp.
Gitte er mor til en superskøn søn på 19 år, der begyndte at få problemer med alkohol, da han var omkring 15 år gammel. Ligesom de fleste forældre tænkte hun først, at det nok var et spørgsmål om, at Søren skulle lære at finde sin ’balance’. Men der er flere oplevelser, der skræmmer, når Søren går ud og fester. Gitte fortæller om én af de oplevelser: ”Lige pludselig er der nogen, der ringer, og det er ikke Søren. Jeg kan høre Søren er der, men han er ikke i stand til at ringe op.” Gitte får hentet Søren, men da de kommer hjem, begynder Søren at tale ud i luften, som om han taler til en kammerat, men der er ikke nogen tilstede. ”Jeg ved ikke, om han havde hallucinationer, men der tænker jeg bare, der er noget helt galt her. Jeg blev bange.” fortæller Gitte videre. Da var Søren 15 år.
Selvfølgelig tager Gitte flere alvorlige samtaler med Søren for at få ændret hans drikkevaner. Men langsomt indser hun, at det ikke virker, for drikkeriet forsætter. Da Søren er 16 år, begynder Gittes søgen for at finde et sted, der kan hjælpe hendes søn med hans drikkevaner. Men hun kan kun finde tilbud, der er rettet mod unge, der skal ud af hashmisbrug.
”Jeg havde hele tiden en forhåbning om, at det holder nok op, det går nok over. Fra næste weekend så holder han op med at drikke. Så prøvede jeg at lave nogle tiltag, men når jeg så løb panden mod en mur, så tænkte jeg: Vi kan godt klare det selv, nu bliver det bedre, men det gjorde det jo ikke.”
Men selvom håbet altid er der, sidder angsten i kroppen, når Søren går ud og fester. ”Den værste oplevelse, jeg har haft, er, da hans storesøster ringer og siger at nu, bliver jeg nødt til at komme og hente ham. Han er fuldstændig smurt ind i blod, græder og er pissefuld. Han er kommet op at slås med nogle på vej hjem og det går op for mig, at han kunne blive slået ihjel. Når man bliver så fuld, at man ikke kender forskel på op og ned, så tør man det hele. Han blev også bange for sig selv.” fortæller Gitte.
Da Søren er 18 år, tager han sammen med sin mor ned på Lænken. ”Der var en læge dernede, som var helt fantastisk, han sagde, at det var ikke her, vi skulle være.” Lænken henviser Gitte videre til Frederiksberg Centeret, Gitte fortæller ”Vi startede på Frederiksberg Centeret i april måned sidste år og han (Søren) går stadig til samtaler.”.
Efter Søren kom i en behandling, der er specielt målrettet for unge med misbrug, sker der endelig forandringer. ”Han bliver ikke aggressiv. Han er gladere og er meget mere sikker på sig selv. Nu oplever han, at den ene succes tager den næste. Når han oplever, at han kan få styr på noget, så er der andre ting, som han også tør. Nu laver han aftaler med venner som ikke drikker, for så bliver han ikke selv fristet. Og han er supergod til at lave aftaler, der ikke involvere alkohol.”
Når den unge går i behandling på Frederiksberg Centeret, skal forældrene til de unge med misbrug også igennem et gruppeforløb, hvor de får en indsigt i, hvad misbrug er, og hvordan de bedst muligt kan støtte op om deres unge, hvis den unge skal ud af misbruget. Betina Bertramsen, der leder behandlingen af unge med misbrug udtaler: ” Forældrene henvender sig i første omgang ofte, fordi de gerne vil lære at håndtere deres teenagere, men finder siden hen ud af at forældregruppen kan give dem noget andet – og meget mere. Forældregruppen skaber et rum, hvor forældrene har mulighed for at snakke med andre ligestillede om deres følelser af magtesløshed, frygt, vrede, skyld og sorg i forhold til at være forældre til en ung med misbrug. Derudover får de nogle helt konkrete redskaber og en viden omkring stoffer og alkohol.
Gitte er glad for, at hun også har fået mulighed for at få hjælp: ”Først så tænkte jeg. Det er da for pinligt, at jeg som mor ikke kan finde ud af at hjælpe ham. Men det var en kæmpe befrielse at komme ind og sidde sammen med andre forældre. Og jeg har nogle værktøjer, som jeg bruger næsten hver dag.”, fortæller Gitte.
Gitte og Søren er ikke de rigtige navne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *