Kronprinsen deler hemmeligheder fra – verdens bedste lederuddannelse

Oprettet 07/12/2011 – 12:07

Kronprins Frederik deler i en ny aktuel bog hemmeligheder fra sagnomspundne Harvard, som han kalder “verdens bedste lederuddannelse”
“Hemmeligheden bag Harvard” giver et hidtil uset indblik i dagligdagen på det sagnomspundne og magtfulde universitet, hvor uddannelsen let koster op mod 1 million kroner.
Vi hører danske elitestuderende fortælle, hvad der sker, når man på en af klodens hårdeste uddannelser studerer sammen med astronauter, ambassadører, toppolitikere, navy seals og succesfulde virksomhedsledere. Underviserne er hentet direkte fra magtens centrum, hvor de bevæger sig scenevant mellem Det Hvide Hus, Wall Street og CNN.
Kronprinsen beretter for første gang om sine oplevelser som Harvard-studerende, hvad de har betydet for hans tankegang og indstilling til ledelse samt hvordan han ser Danmarks rolle i verden. Han lægger ikke fingre imellem, når han i bogen nu fortæller den fulde historie fra sit eget ophold ved Harvard University i halvfemserne: “Harvard Kennedy School må regnes som en af verdens bedste lederuddannelser, hvis ikke den bedste, og denne bog giver et sjældent indblik i, hvordan Harvard føles.” I dag står han bag en fond, der siden 1994 har sendt et lille antal unge danskere afsted på et legat til det prestigefyldte universitet. Og hans mission er aktuel som aldrig før, for der er behov for at skabe en bevægelse af mennesker, der vil gøre en forskel og påtage sig lederskab.
Hemmeligheden bag Harvard udkommer i en krisetid, hvor John F. Kennedys berømte citat er relevant som aldrig før: “Ask not what your country can do for you – ask what you can do for your country står meget centralt på Harvard”, fortæller Rasmus Schjødt Pedersen, der er forfatter til bogen, og selv har modtaget the Crown Prince Frederik Scholarship af Frederik.
I bogen møder vi ud over Kronprins Frederik en række danskere, der efter Harvard i dag sidder i topstillinger i både den offentlige og private sektor, hvor de arbejder for at gøre en forskel. Alle har de stærke holdninger til, hvordan vi alle bør tage ansvar for at udvikle samfundet. “Harvard giver dig redskaber til at gøre verden til et bedre sted. Men endnu vigtigere får man et særligt mindset med sig, som vi kunne lære meget af i Danmark”, lyder det fra Rasmus Schjødt Pedersen.
Bogen henvender sig til læsere med interesse for samfundet og lederskab, erhvervslivets vilkår, talent- og lederudvikling, entrepreneurship, uddannelsespolitik samt Kongehuset.
“Hemmeligheden bag Harvard. Verdens bedste lederuddannelse” udkommer op til julehandlen. 262 sider. Vejl. pris: 299 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *