Oprettet 04/09/2008 – 15:09
Sandberg Hard Disk Converter gør det nu muligt at kombinere nye og gamle computere og harddiske. Det vil gøre det billigere og enklere at skifte enten harddisk eller computer ud end hidtil, uden at man skal installere ekstra hard disk controllers eller have alt muligt stående løst på bordet.
Med produktet Sandberg USB All-In-1 Hard Disk Link revolutionerede Sandberg de muligheder man har for at tilslutte en harddisk eksternt. Nu vil Sandberg revolutionere de interne tilslutninger.
Hidtil har det ikke været let at genbruge sin gamle harddisk i en ny computer. Eller at opgradere sin eksisterende computer med en ny harddisk. Problemet er at markedet har skiftet fra den aldrende IDE standard til den nye og hurtigere SATA standard. Før kunne problemet kun løses ved at købe nyt af begge dele, ved at tilslutte harddisken eksternt eller ved at installere ekstra controller kort i maskinen. Nu skal man bare have fat i en Sandberg Hard Disk Converter.
I al sin enkelhed er Sandbergs løsning genial. Den samme adapter virker nemlig begge veje. Det er altså det samme produkt man skal ud at købe, uanset om man vil sætte en gammel harddisk i en ny computer eller omvendt.
For en sikkerheds skyld stiller Sandberg en gratis hotline til rådighed. Produktet er i øvrigt omfattet af 5 års fuld garanti. Prisen må bestemt siges at være acceptabel for enhver.
Hard Disk Converter
Varenr.: 135-60
EAN: 5705730135606
Vejl. uds.: kr 149,00
SATAlink SPIF223A chipset
Compliant with Serial ATA specification
Supports 3.5” IDE and SATA hard disks
Supports large and small 4-pin power connectors
Up to 150 Mbit/s transfer rate
Automatic Serial ATA 3.0/1.5 Gbps speed negotiation
Connectors: 1 x IDE, 2 x SATA, 1 x 4-pin power
(Vejledende udsalgspriser er angivet inkl. moms. )