M1 sprinter sig til fjerde Gazelle i træk

Oprettet 17/10/2011 – 10:05

Det nordjyske teleselskab M1 er – for fjerde år i træk – blevet kåret som Gazellevirksomhed af Børsen og Jyske Bank.
Med en vækst på 108 % er det nordjyske mobilselskab M1 nu igen blevet udpeget som gazellevirksomhed. De foregående tre år er selskabet vokset med henholdsvis:
• 4.490,5% i 2008.
• 1021,7% i 2009.
• 196,8% i 2010.
– Vi er utrolig stolte af, at vi nu for fjerde år i træk kan kalde os for Gazelle-virksomhed. Det er resultatet af et fælles, hårdt slid, som alle vores medarbejdere har haft en del i, konstaterer stifter og adm. direktør Mads Veiby.
Han stiftede teleselskabet tilbage i 2003 med en kapital på sølle ½ million kroner. Siden gik det stærkt for den unge entreprenør og M1. I 2006 opnåede selskabet den flotte anerkendelse, at vinde Ernst & Young “Entrepreneur of the year” i start-up kategorien. Og i 2008 blev det kåret til Danmarks absolut hurtigst voksende virksomhed med en vækst på knap 4500%.
– Vi har været dygtige til at aflæse markedet og kundernes behov og agere derefter. Vi kan tilbyde de lave priser, fordi vi tænker nyt og enkelt. Vi satser derfor på online kundeservice, som giver adgang til service 24 timer i døgnet. Og så er vi meget aktive på Facebook, fortæller Mads Veiby.
– I M1 tror vi på, at væksten fortsætter. I 2011 har vi fået over 70.000 nye kunder og i kølvandet på TDC’s opkøb af Onfone, levere vi nu også it-infrastruktur til Onfone. Vi har derfor øget medarbejderstaben både i kundeservice og it-afdelingen. Om væksten er stor nok til endnu en Gazelle i 2012 må tiden vise, slutter Mads Veiby.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *