Nederlag mod Portugal

Oprettet 08/04/2009 – 21:22

Det danske U/19 landshold tabte 2-0 til Portugal. Debut til Thomas Asmussen.
Om 43 dage spiller Danmark den første kamp i den afgørende EM kvalifikationsrunde i Santarém ved Lissabon. Modstanderen er værtslandet Portugal, og efterfølgende skal Danmark op mod Grækenland og Tyrkiet. For at få optimale forberedelser til denne eliterunde, deltager Per Andersens drenge i de kommende dage i den 27. udgave af en stærk international U/19 turnering i Porto.
Første modstander onsdag eftermiddag var – som til eliterunden – værtslandet Portugal. Danmark havde haft fem afbud til turen, hvilket gav mulighed for at prøve nye spillere af, og det gav blandt andet debut i startopstillingen til ABs midtbanemand Thomas Asmussen.
Danmark indledte kampen fornuftigt og havde godt fat i de små hurtige portugisiske spillere. Det lykkedes dog hjemmeholdet at skabe enkelte scoringstilbud efter fodrappe kombinationer, men to meget diskutable afgørelser fra kampens rumænske dommer kom i stedet til at afgøre halvlegen.
Først efter 33 minutter, hvor en portugisisk spiller havde hånden på bolden i eget felt, og tre minutter før pausen, hvor hjemmeholdet blev tildelt en meget tvivlsomt straffespark.
Kristian Fæste var millimeter fra at snuppe forsøget fra 11-meter pletten, men bolden kilede sig ind ved stolpen til en portugisisk 1-0 pauseføring.
Fra starten af anden halvleg lykkedes det for hjemmeholdet at lægge et massivt pres på det danske mandskab, og det var derfor fortjent at Nelson Oliveira kunne fordoble sin og holdets målhøst efter 62 minutter, da han modtog bolden i felten og efter en fiks vending, bankede bolden i kassen til 2-0. Kort efter måtte en skulderskadet Kristian Fæste lade sig udskifte, men afløseren Nicklas Højlund havde et fint indhop med flere gode redninger.
De danske drenge fightede trods modgangen flot videre og overtog styringen med kampen i de sidste 20 minutter, men uden at skabe de store åbne målchancer.
Flere af de indskiftede danske spillere satte et aftryk på opgøret, og især Lyngbys Anders Christiansen gjorde sig positivt bemærket med en energisk fight og glimrende kombinationsspil på midtbanen.
U/19 landstræner Per Andersen konkluderede efter 2-0 nederlaget:
”Vi tabte i dag til et bedre hold. I første halvleg havde vi rigtig godt fat i portugiserne og vi var taktisk godt disciplineret, og vi leverer godt possession-spil frem ad banen.”
”Defensivt kommer vi ikke godt i gang med anden halvleg, men efter 2-0 scoringen får vi igen gang i spillet, og i det sidste kvarter dominerer vi og er rigtig meget i boldbesiddelse”.
”Vi er naturligvis ikke tilfreds med resultatet, men når man også tager i betragtning af vi er ramt af mange afbud, så er jeg tilfreds med indstillingen hos spillerne, også efter vi kommer bagud”.
U/19 landsholdets næste opgave i Portugal er allerede i morgen torsdag mod Tjekkiet, inden turneringens sidste kamp Rumænien på lørdag formiddag. Rumænien besejrede Tjekkiet med hele 3-0 i de to mandskabers åbningskamp.
Kamprapport
Hold
U/19-landsholdet
Kamp
Portugal – Danmark
Tid
8. april 2009 kl. 16:00
Sted
Estadio Padroense FC
Status
Venskabskamp
Resultat
2-0 (1-0)
Tilskuere
1.100
Dommer
Mugurel Draganescu (ROM)
Linjedommere
José Luis Melo (POR) & Rui Tavares (POR)
4. dommer
Radek Kocian (CZE)
Startopstillingen
Nr
Spiller
Klub
1
Kristian Fæste
Vejle Boldklub
3
Thomas Asmussen
AB
4
David Boysen
AB
6
Simon Makienok Christoffersen
Herfølge BK
9
Mikkel Rygaard Jensen
Herfølge BK
10
Jens Stryger Larsen
Brøndby IF
11
Mathias Reimer Larsen
Brøndby IF
12
Alexander Jackson Møller (Anfører)
AGF
14
Morten Nielsen
Landskrona BOIS
15
Jesper Bøge Pedersen
FC Midtjylland
18
Nicolai Oliver F. Petersen
OB
Kampforløb
Min
Status
Spiller
30
Advarsel
Mikkel Rygaard Jensen
42
1-0
Nelson Oliveira
62
2-0
Nelson Oliveira
Ind- og udskiftninger
Min
Ind
Ud
58
5. Anders Christiansen, Lyngby
Thomas Asmussen
58
7. Semere Haile, FC Nordsjælland
Simon Makienok Christoffersen
62
16. Nicklas Wier Højlund, Lyngby
Kristian Fæste
71
2. Bashkim Kadrii, B93
Nicolai Oliver F. Petersen
71
13. Mads Fenger Nielsen, Randers FC
Alexander Jackson Møller
Ikke benyttet
8
Jonas PH Jacobsen
FC Midtjylland
17
Jonas Thorsen
AGF

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *