Nederlag mod Serbien

Oprettet 03/03/2009 – 22:26

Det danske U/19 landshold tabte tirsdag 3-0 til et særdeles stærkt og effektivt serbisk mandskab i en venskabskamp.
Tirsdag eftermiddag spillede det danske U/19 landshold den første af to venskabskampe på udebane mod Serbien.
Serberne, der ligesom danskerne, har kvalificeret sig til maj måneds eliterunde, viste fra start deres styrke. Med et aggressivt højt pres, og bolde i dybden til de lynhurtige angribere, satte de danskerne under pres i kampens indledning. Danmark spillede sig dog hurtigt tilbage i opgøret og store dele af første halvleg var de rød-hvide boldbesiddende. Det lykkedes dog ikke at skabe de store chancer, og da den danske defensiv havde fint fat i de serbiske angribere, sluttede første halvleg retvisende uden scoringer.
Serbien startede anden halvleg for fuld udblæsning og efter få minutter kom serberne i front. Den store stærke angriber Nemanja Milic opfangede en dyb stikning, og rev sig løs af det danske midterforsvar, så han i fri position kunne sende bolden ind bag Martin Hansen.
Efter en times spil udbyggede hjemmeholdet føringen, da Danijel Aleksic smart vendte rundt på kanten af feltet, og på fornem vis sendte bolden i kassen. Blot 7 minutter senere lukkede Serbien opgøret, da et frispark fra højrekanten blev headet ind ved nærmeste målstolpe til slutresultatet 3-0.
Danmark var tæt på en reducering mod slutningen på et farligt hjørnespark fra debuterende Semere Haile, og da selvsamme Semere spillede anfører Mads Albæk fri med en dyb stikning, men skarpheden manglede i den danske offensiv.
Per Andersen gav, ud over FC Nordsjællands Semere Haile, debut til to spillere. Herfølge angriberen Simon Christoffersen startede på banen, og Mads Fenger Nielsen fra Randers FC fik de sidste 20 minutter på banen.
U/19 landstræneren havde følgende kommentarer til nederlaget:
”Det er meget ærgerligt, at vi taber med tre mål, da vi i første halvleg har meget af spillet og stort set holder serberne fra chancer. Vi skaber ikke selv de store chancer, men har kontrol med kampen. Fra 2. halvleg så det ud til, at vi mangler den afgørende skarphed, og da serberne får gang i deres spil, scorer de 3 gange i den halve time, hvor de ikke fungerer optimalt for os. Vi skal videre og ser frem til den næste kamp mod Serbien på torsdag”.
Kamprapport
Hold
U/19-landsholdet
Kamp
Serbien – Danmark
Tid
3. marts 2009 kl. 14:30
Sted
Stadium FK Radnicki, Obrenovac
Status
Venskabskamp
Resultat
3-0 (0-0)
Tilskuere
800
Dommer
Bosko Jovanetic (SER)
Linjedommere
Vladimir Jovanovic (SER) & Cedomir Milic (SER)
4. dommer
Slobodan Veselinovic (SER)
Startopstillingen
Nr
Spiller
Klub
1
Martin Hansen
Liverpool FC
2
Mads Winther Albæk
FC Midtjylland
3
Osama Akharraz
Brøndby IF
4
Jacob Albrechtsen
FC København
5
David Boysen
AB
6
Simon Christoffersen
Herfølge BK
8
Mikkel Rygaard Jensen
Herfølge BK
12
Alexander Jackson Møller
AGF
14
Morten Nielsen
Chelsea
15
Jesper Bøge Pedersen
FC Midtjylland
18
Saban Øzdogan
FC København
Kampforløb
Min
Status
Spiller
48
1-0
Nemanja Milic
61
2-0
Danijel Aleksis
68
3-0
Danijel Aleksis
88
Advarsel
Alexander Jackson Møller
Ind- og udskiftninger
Min
Ind
Ud
61
7. Semere Haile, FC Nordsjælland
Osama Akharraz
64
10. Jens Stryger Larsen, Brøndby IF
Saban Øzdogan
70
13. Mads Fenger Nielsen, Randers FC
Jesper Bøge Pedersen
75
9. Daniel Jørgensen, FC Nordsjælland
Jacob Albrechtsen
82
11. Andreas Laudrup
Simon Christoffersen
Ikke benyttet
16
Kristian Fæste
Vejle Boldklub
17
Nicolai Oliver F. Petersen
OB

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *