Oprettet 12/09/2008 – 01:40
3 gør nu livet en hel del lettere for business-kunderne: Med Nokia E71 har det aldrig været nemmere at sende og modtage e-mails, at få adgang til kontakter og kalender og at finde vej i den virkelige verden. Og så kommer de mange funktioner oven i købet i en lækker indpakning.
Skriv e-mails på det komplette QWERTY-tastatur, hent præsentationen til næste møde direkte ned på 3Mobilen, find vej via GPS og log ind på din virksomheds interne netværk via den mobile VPN forbindelse. Alt sammen, mens du befinder dig i toget eller bilen eller bare langt væk fra en computer.
Nokia E71 rummer det bedste fra både mobilen, computeren og GPS’en og er skræddersyet til erhvervslivet eller til dem, der bare vil have alle funktioner samlet i én smartphone. Samtidig er én af de helt store fordele ved Nokia E71, at den er betydeligt mindre end sine konkurrenter – og forgængere fra Nokia. Den vejer kun 127 gram og fylder 5,7 cm i bredden og 11,1 cm i længden.
”Nokia E71 har været én af de mest efterspurgte 3Mobiler i 3’s historie, så det er med stor glæde, at vi nu kan introducere den mest avancerede – og samtidig mindste og mest elegante smartphone til business-kunder nogensinde,” siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef i 3.
Nokia E71 gør det også nemmere at veksle mellem arbejde og fritid. Man kan have to forskellige startskærme og hurtig adgang til både arbejdsmail og personlig mail. Oven i hatten får man både musikafspiller og 3,2-megapixel-kamera med autofokus.