Oprettet 15/11/2010 – 15:47
Zoo i København får en ny elefant. Den er kæmpestor – nok ikke den største i verden – men helt sikkert i Danmark. Elefanten er 6,77m lang, 5,10m høj og 4m bred – men trods størrelsen vejer den kun 1000 kg. Det er den snart 60-årige skulptør Bernhard Lipsøe, der har skabt “Kæmpen” – en trådskulptur i jern.
Han siger: ”Jeg mener, at der slet ikke skulle være skulpturer i Zoo, for man går jo ind for se de levende dyr. Derfor måtte det blive en luftig skulptur, for den skulle jo nødigt tage synet fra de levende elefanter”.
Vurder selv – dyret bliver rejst fredag den 12. november mellem det gamle og det nye Elefanthus.