Oprettet 10/07/2008 – 22:29
Sandberg har sendt en ny kortlæser på markedet, som ikke blot fungerer med utroligt mange forskellige typer hukommelseskort. Den gør det helt uden adaptere.
Den meget lille kortlæser hedder “Sandberg Multi Card Reader”. Den syner ikke af så meget, men det skal man ikke lade sig narre af. Trods sin kompakte størrelse, kan den arbejde med stort set samtlige typer hukommelseskort på markedet. Den kan endda bruge de helt små kort, f.eks. Micro-SD, uden adaptere.
Anders Petersen, produktchef hos Sandberg A/S, siger om dette: “Det lyder måske ikke af noget der er super vigtigt. Men tro mig: Hvis man først én gang har mistet en adapter til sin kortlæser og stået dér i sidste øjeblik før et bryllup og ikke haft mulighed for at tømme sit kort, så ved man hvorfor vi har brugt så mange kræfter på at finde frem til et design, hvor alle typer kort stikkes direkte i kortlæseren.”
Med en kortlæser kan man nemt og hurtigt tilslutte hukommelseskort fra f.eks. mobiltelefon eller digitalkamera til sin computer. Kortlæseren stikkes i computeren, kortet stoppes i kortlæseren og så kommer der et nyt drev-bogstav på skærmen, hvor man får direkte adgang til indholdet på kortet.
Sandberg Multi Card Reader er allerede i mange butikker landet over. Der er 5 års garanti på kortlæseren samt telefonisk hotline. Kortlæseren er belagt med et gummimateriale, som gør den behagelig og handy at have med at gøre.