Oprettet 28/08/2008 – 14:11
Ladbrokes tror mest på Oliver Bjerrehus til odds 2,90 gange pengene igen som samlet vinder af Vild med Dans
Kl. 20.00 fredag aften skydes femte sæson af Vild med Dans i gang på TV2.
Sidste år løb Robert Hansen sejren og snød Ladbrokes der ikke havde levnet stjernen fra Anja og Viktor-filmene mange chancer fra start af.
I år tror Ladbrokes mest på Oliver Bjerrehus til odds 2,90 gange pengene igen som samlet vinder af Vild med Dans. Han danner par med Viktoria Franova som i 2006 var i finalen sammen med Simon Matthew.
Lige i “hælene” på ham ligger Tina Lund og hendes dansepartner Tobias Karlsson til odds 3,75.
Man kan lige nu få pengene 12 gange igen hvis statsministerfruen, Anne Mette Rasmussen og dansepartner Thomas Evers Poulsen løber med sejren.
Et godt bud på en outsider kunne være skuespiller og musiker, Søren Bregendahl der danner par med Ashli Williamson til odds 11 gange pengene igen
Til gengæld spår Ladbrokes ikke kuglestøderen Joachim B Olsen og Marianne Eihilt mange chancer – lige nu giver han odds 17 gange pengene igen.
Men allernederst på listen finder vi Danmark’s en gang bedste tennisspiller, Kenneth Carlsen og dansepartner Katrine Bonde til odds 21.
Disse 2 herrer er tilgengæld Ladbrokes favoritter til, som de første, at ryge ud, i morgen aften – begge til odds 3,75.
Mens man kan hente hele odds 21 gange pengene igen hvis Oliver Bjerrehus ryger ud som den første.
Ladbrokes danske manager , Richardt Funch udtaler ” Vi så stor interesse for spil på Vild med Dans sidste år og på trods af, at DR viser deres store fredagsshow Talent 2008 på samme tidspunkt, så forventer vi endnu større interesse i år. Det er simpelthen blevet en folkesport at tippe på hvordan de kendte danskere klarer sig på dansegulvet”
Funch fortsætter ”Hvem der vinder og ryger ud er en kombination af danseevner og folkelig appel. Det har vi set gang på gang i de for e gående sæsoner. Vi har Oliver Bjerrehus som vores favorit. Simpelthen på grund af hans karisma og en forventninger om, at han i forvejen har noget rytme i kroppen på baggrund af hans interesse for musik. Det samme kan man sige om Søren Bregendahl, som via sin musik karrierer også må forventes at kunne et par grundtrin”