Psykiatrisk behandling nu også tilbud fra Privathospitalet Mølholm

Oprettet 30/09/2008 – 13:09

Privathospitalet Mølholm kan fra 16. oktober 2008 tilbyde udredning og behandling af psykiske problemer og sygdomme, såsom stress, udbrændthed og krisetilstande, depression og angst, og andre psykiske lidelser hos voksne (fra 18 år) ved speciallæge, konsulent Lars Ryde Pedersen.
Alle mennesker kan i perioder af deres liv opleve krisetilstande, forårsaget af tab, traumer, skilsmisser o.lign., og disse kan – hvis de ikke behandles – blive kroniske.
Privathospitalet Mølholm tilbyder derfor nu udredning og behandling af psykiske lidelser hos voksne (fra 18 år) – såsom stress, udbrændthed og krisetilstande, depression og angst, og andre psykiske lidelser..
Behandlingsforløbene er målrettet voksne personer (fra 18 år), og tager hensyn til den enkelte person, dennes liv, arbejde og familie og varetages af Lars Ryde Pedersen, speciallæge i psykiatri, uddannet psykoterapeut og træner i Mindfulness-baseret kognitiv terapi.
Samtaleterapi og evt. medicin
Det enkelte forløb består af samtalebehandling, der kan være baseret på kognitiv terapi eller andre terapeutiske retninger efter behov, samt hvis det skønnes nødvendigt, medicinsk behandling.
Mindfulness-kurser
Som noget nyt kan Privathospitalet Mølholm tilbyde Mindfulness-kurser ved Lars Ryde Pedersen. Mindfulness er bevidsthedstræning, der hjælper mod eller er forebyggende mod periodisk depression, angst og/eller stress. Dette er en videnskabeligt underbygget metode, der kombinerer Mindfulness meditation med kognitiv terapi. Disse kurser kan tilbydes som individuel behandling – eller i grupper à 10 personer ad gangen.
Lars Ryde Pedersen:
Speciallæge Lars Ryde Pedersen er ansat som konsulent ved Privathospitalet Mølholm til at varetage den psykiatriske behandling, og hans baggrund er:
– speciallæge og overlæge i psykiatri og almen medicin
– uddannet som gruppeanalytisk psykoterapeut
– uddannet i kognitiv psykoterapi, herunder også som træner i Mindfulness-baseret kognitiv terapi
Udover de alment psykiatriske opgaver har Lars gennem mange år arbejdet med både individuel psykoterapi og gruppeterapi samt supervision og undervisning, samt fungeret som træner i Mindfullness.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *