Råstærk nyhed i elværktøj

Oprettet 19/09/2012 – 12:59

Som første producent i verden tilbyder Hitachi nu hele programmet i elværktøj med slide og 4,0 Ah batterier på både 14,4 og 18 V. Batterierne er fuldt kompatible med nuværende slide batterier. De nye batterier vejer cirka det halve af de ordinære og holder næsten tre gange så længe som NiMH batterier. Batterierne har ca. 1.500 opladninger.
Takket være Hitachi Protection System kan de nye batterier genoplades uden memory-effekt og er sikret mod overbelastning samt af- og overladning. Endelig tåler de lagring i lang tid. Og nok så vigtigt kan brugeren regne med konstant effekt.
Kombilader
Som eneste på markedet leverer Hitachi kombilader 12V/230V til alle maskiner med 4,0 Ah batterier.
Kombiladeren er hurtig, effektiv og fleksibel. Laderen har desuden strømudtag til bil, båd og til 230V. Ladetiden for 12V er 160 min. og for 230V 60 min.
Kulfri motor
En ny serie er forsynet med kulfri motorteknologi, der mindsker friktion og elektrisk tab. Her slipper man ikke blot for at skifte kul i maskinen, den kulfri motor har cirka dobbelt så lang levetid som den konventionelle motor. Dermed opnår man op til 50 procent længere arbejdstid uden afbrydelse. Foruden at mindske forbruget af strøm forhindrer den nye teknologi også, at motoren overophedes.
Bredt sortiment
19 modeller i boreskruemaskiner og andre håndværktøjer fra Hitachi udgør det brede sortiment i elektriske håndværktøjer. Fælles for dem alle er den ergonomiske udformning, der minimerer belastningen af kroppen. Hitachi High Power fås i håndværkerbutikker.
– See more at: http://www.pressport.com/pressrelease/14177/Raastaerk-nyhed-i-elvaerktoe…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *