Rasmus Thude forveksles med Justin Timberlake af alverdens musikfans, og herhjemme er han udråbt til et af vores største poptalenter. Nu er han klar til at spille for homoerne på Pride Show 2011

Oprettet 12/08/2011 – 19:06

Hvad enten du spørger musikmanagers, radiochefer, producere eller pladeselskabsfolk, får du samme svar: Hit, hit, hit! Og nu får Copenhagen Prides deltagere mulighed for at tage del i begejstringen, for Rasmus Thude spiller til Pride Show 2011.
Rasmus’ første single ”Til Månen & Tilbage Igen” er netop udkommet. Her bekræfter den 22-årige randrusianer, at han vitterlig har indlevelse, timing og vokalkraft til at sende enhver lytter til månen
Nummeret er skrevet af Rasmus Thude, produceret og co’writtet af Pitchshifters. Du kan høre en bid af nummeret via Video i bunden af denne artikel.
Rasmus Thudes potentiale blev sat i relief allerede i slutningen af 2010, hvor MTV troede, at hans engelske nummer, ”Take You Down”, var en ny skæring fra Justin Timberlake. Fans verden over roste Timberlake for det, og verdensstjernen måtte til sidst fortælle over Facebook, at det altså ikke var ham, men danske Rasmus Thude, som stod bag.
Siden har Rasmus Thude taget orlov fra sine medicinstudier for at hellige sig den musik, han har dyrket hele livet. Og hos Sony Music lægger man ikke låg på forventningerne til det arbejde: – Rasmus er et de største talenter, jeg har set. Han har potentiale til at blive en verdensstjerne, siger direktør for Sony Music Denmark, Henrik Daldorph.
Oplev Rasmus Thude til Pride Show 2011, på Rådhuspladsen d. 20. august, mellem kl 16:30 og 22:30

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *