Oprettet 15/08/2011 – 13:06
”Du kan gøre, hvad du vil”. Det er EISA’s vurdering af Samsungs smartphone Galaxy S II, som har taget verden med storm. EISA er en sammenslutning af 50 faglige tidsskrifter for elektronik på tværs af Europa, der en gang om året giver sine overordnede vurderinger af deres yndlingsgadgets. Galaxy S II er et af de fire Samsung-produkter, som opnår den prestigefyldte EISA-udmærkelse, der offentliggøres i dag. De tre andre Samsung-produkter er: digitalkameraet SH100, NX-objektivet 20-50 mm og TV’et UE40D6505 i 6-serien. Du kan læse EISA-juryens begrundelser for Samsungs fire priser her.
ÅRETS MOBILTELEFON: Samsung Galaxy S II. EISA: ”Du kan gøre, hvad du vil”
”Samsung Galaxy S II har allerede tiltrukket sig voldsom megen opmærksomhed på grund af den helt fantastiske Super AMOLED Plus 4.3 tommer-skærm. Skærmen og ikke mindst hastigheden på 1.2 GHz på dualcore-processoren gør mobilen til noget særligt. Med denne smartphone i hånden er det næsten som om, du har al elektronik inden for rækkevidde. Både internettet, muligheden for at optage video i fuld HD, afspille næsten alle slags medier – de fleste codecs er lagt ind på forhånd – spille eller tage billeder med den 8 megapixel store sensor, er blot nogle af mulighederne i Samsung Galaxy S II. Modellen er supertynd, kun 8,49 mm. Android 2.3-styresystemet, og det brugervenlige Touch Wiz UX Interface lagt over, gør denne smartphone til noget helt særligt.”
Findes i butikkerne. Vejledende pris Galaxy S II: 4.299 kroner.
ÅRETS KAMERA TIL DE SOCIALE MEDIER: Samsung SH100. EISA: ”Utroligt nemt at dele”
”Dette er et meget lille 14,2 megapixel kamera, som samtidig gør det virkelig enkelt for dig at dele dine billeder og videoer med andre. Takket være indbygget, trådløs internetforbindelse kan du nemlig koble dig på et hotspot via den trykfølsomme skærm, straks du har taget billedet. Derefter kan du e-maile det til dine venner, eller uploade det til eksempelvis Facebook eller Picasa – og dine videoer kan du sende direkte til YouTube. DLNA-teknologien giver mulighed for at koble kameraet trådløst op til dit tv, smartphone eller tablet. Og kameraet kan automatisk lave backup af dine optagelser, når du er inden for rækkevidde af netværket. Samsung har desuden udviklet apps til både Android og iPhone, så du kan styre kameraet trådløst direkte fra skærmen på telefonen.”
Findes i butikkerne. Vejledende pris SH100: 1.499 kroner.
ÅRETS OBJEKTIV TIL DET KOMPAKTE SYSTEMKAMERA: Samsung NX 20-50mm F3.5-5.6 ED i-Function. EISA: ”Når optikken ikke er i brug, er den virkelig kompakt”
”Når du har besluttet dig for at købe et kamera, fordi det er lille, er det vigtigt, at de optikker, som du skal anvende, også er små. Ellers er det jo lige meget. For i denne kategori er det langt fra sandheden, at alle optikker er lige så små, som de huse de passer på. Men det er lykkedes Samsung at producere en række optikker inden for standardzoom, som er ganske små. Men det er ikke nok at være lille. Billedkvaliteten skal være i top. Og denne optik giver fremragende billedkvalitet på alle blændetrin og i hele zoomområdet. Samsungs i Funktion er en vigtig feature, der giver brugeren adgang til de fleste funktioner blot ved at trykke på knappen på optikken. Når optikken ikke er i brug, er den virkelig kompakt, men den giver alligevel høj billedkvalitet.”
Findes i butikkerne. Vejledende udsalgspris NX 20-50 F3.5-5.6 ED: 1.999 kroner.
ÅRETS TV, BEDSTE KØB: Samsung UE40D6505.
EISA: ”Det er det TV, der bedst formår at kombinere kvalitet og design til en virkelig attraktiv pris”
”Samsung UE40D6505 er det mest veludstyrede TV i sin klasse – det er kvalitet og design til en virkelig attraktiv pris. Du får funktioner som 3D og DLNA tilslutning, og apparatet er forberedt for WLAN. SMART tv-funktionen giver adgang til en helt ny verden af online-underholdning plus praktiske applikationer som Skype og flere sociale medier. Billedkvaliteten er virkelig høj for et apparat i denne klasse, både når man ser 2D og 3D. Baglyset er af kant-LED-typen, hvilket gør apparatet ekstra tyndt, og samtidigt holdes strømforbruget på et absolut minimum – ikke mindst til glæde for den miljøbevidste forbruger. Der er mulighed for at styre tv’et fra Apple- og Android-mobiler. Og desuden har Samsung UE40D6505 indbyggede tunere for både DVB T, DVB C og DVB S – dvs. antenne, kabel og satellit. Du skulle derfor kunne undgå separate set top-bokse.”
Findes i butikkerne. Vejledende udsalgspris 6-serien UE40D6505: fra 9.999 kroner.