Oprettet 16/08/2011 – 09:07
El-virksomheden Kjærgaard har udviklet et nyt system, der minimerer energiforbruget, så en almindelig husstand kan spare op til 30 % på el- og varmeregningen.
Forestil dig at du skal til at hjemmefra, og huset selv kan slukke alle installationer i huset på én gang og på den måde spare mange penge på din el- og varmeregning. Den idé er nu blevet til virkelighed takket være Kjærgaard, der har udviklet et nyt system.
Et hus der selv kan tænke
Systemet hedder Kjærgaard BoligStyring, og fordelen er, at det samler de forskellige installationer i hjemmet i én løsning. Når det hele er sat til, så sker der automatisk det, at huset selv sørger for det mest energibesparende forbrug.
”I et af vores testhuse på 191 kvm. har vi regnet os frem til, at en familie på fem sparer omkring 30 % på energiforbruget årligt,” siger tekniker Ulrik Dalsgaard fra Kjærgaard, der er manden bag systemet, som kan lidt af hvert.
Undgå tyveri
Systemet kan nemlig også bruges til at forsøge at holde indbrudstyvene fra døren. Der kan for eksempel aktiveres en tyveripræventiv funktion, når familien tager på ferie. Den gør, at lyset tændes og slukkes i forskellige rum efter et bestemt mønster, som får eventuelle tyve til at tro, at der er nogen hjemme. Og hvis alarmen så går, kan lyset sættes til at blinke.
”Derudover kan det også indstilles til, at lyset automatisk tænder i indkørslen, når du kommer hjem efter mørkets frembrud. Og når du frakobler alarmen ved hoveddøren, så tændes der lys i entré og køkken. Eller hvis du er hjemme, og det ringer på døren, så tændes lyset i entréen, hvis det er mørkt,” fortæller Ulrik Dalsgaard videre.
Årlig energibesparelse på 200.000 kr.
Kjærgaard har selv haft stor succes med systemet, og indtil videre har det givet virksomheden en årlig energibesparelse på 200.000 kr. på deres hovedsæde i Løsning. Bygningen har intelligente styringer via følere og sensorer, der sørger for automatisk regulering af lys, strøm, ventilation og varme. Samtidig er det mindre energiforbrug også godt for miljøet, for på et år spares der mere end 40 tons CO2.