Star Tours Sommer 2015: Satser på det eksklusive og voksne

Oprettet 10/11/2014 – 10:59

Charterhotellerne er ikke som de var engang. Blandt Star Tours sommernyheder 2015 er eksklusive ecohotel, Red Carpet service, ligesom Star Tour tilbyder fem af de ypperste luksushoteller, Sensatori, til sommer. Sensatori er kendetegnet ved at have fokus på sanserne og velvære, der er plads til både børn og voksne, altid at have 5 stjerner, min. 6 førsteklasses restauranter at vælge imellem, wellness, spa og sportsaktiviteter og altid helpension eller all inclusive i rejsens pris. Star Tour forventer ca. 5000 kunder på et Sensatori hotel til sommer, og målet er en fordobling i 2018.
– Før i tiden var det vigtigste for kunden at rejse til sol og varme. I dag bruger mange kunder mere tid på at finde det rigtige hotel, end på at vælge destinationen. Star Tours fokus på vores brede udbud af koncepthoteller gør det meget lettere for kunderne at finde frem til det helt rigtige hotel, hvad enten de vil bo i byen, på et sportshotel eller på stranden, mener Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.
Vækst i luksus
En stadig tydeligere tendens er, at mange vil bo mindst lige så så godt på ferie, som de gør derhjemme. Flere og flere lever feriedrømmen helt ud, og vælger den femstjernede luksus for hele familien.
– Denne gruppe vælger ofte Sensatori, med første klasses standard og service. Næste sommer åbner vi to nye Sensatori på Cypern og Fethiye i Tyrkiet. Vi har allerede Sensatori i Mexico, Tenerife, Side og på Kreta, og det er langt fra tilfældigt, at vi også åbner Sensatori på Cypern. Øen er ved at gennemgå en ansigtsløftning, og det betyder, vi ikke længere har de billige ungdomshoteller, men erstatter dem med eksklusive voksenhoteller til sommer, fortæller Stig Elling.
Red Carpet og butlerservice
Star Tours børnefri hoteller, Blue Couples, får også rigtig gode tilbagemeldinger fra kunderne.
Star Tour åbner et nyt Blue Couples i Mexico næste år, mens servicen på flere af de øvrige Blue Couples hoteller bliver endnu bedre.
Blandt andet lancerer Blue Couples Atlantica Imperial Resort and Spa, Rhodos, Red Carpet service. Det betyder, du som kunde kan købe adgang til den mest eksklusive del af hotellet, få din egen butler ved poolen og en velkomstpakke med mad og drikke.
Star Tour tilbyde totalt 32 Blue Couples hotel.
Tyrkisk økonyhed
Syd for Marmaris, i den lille by Turunc, ligger ecohotel Viverde Turunc, som Star Tour har i programmet næste sommer. Hotellet dyrker og fremstiller selv mad og drikke, og filosofien er, at kunderne her ønsker at være tæt på naturen, spise sundt og lave aktiviteter, der styrker krop og sjæl.
– For nogle af os er luksus noget andet end velindrettede værelser og femstjernede faciliteter. Dette hotel taler til dem, der gerne vil have krop og sjæl med, og jeg kan sagtens forestille mig at tilbringe en ferie der, siger Stig Elling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *