Succes for landsdækkende ballonmænd

Oprettet 10/08/2011 – 11:23

Et nyt koncept har gjort det enkelt og billigt at bestille en uddannet ballonkunstner til fester og festlige lejligheder. På BallonMand.dk kan man for en fast lav pris bestille en godkendt og dygtig ballonmand over næsten hele landet.
En ballonkunstner, der kan sit kram og har børnetække, er et hit ved enhver lejlighed, hvor der er børn til stede. Det er baggrunden for den nye service: www.BallonMand.dk, som gør det nemt og billigt at hyre en ballonmand. Det er den kendte ballonkunstner Lars Lottrup, der står bag det snart landsdækkende netværk af ballonmænd.
Stor og stigende interesse for ballonmænd
”Det er blevet meget populært at få en ballonmand ud til eksempelvis børnefødselsdag i både institutioner og hos private. Vi har i løbet af få måneder oplevet en overraskende stor interesse for ballonmænd, og vi skal i nogle områder af landet løbe stærkt for at kunne følge med efterspørgslen,” siger Lars Lottrup. Efterspørgslen skyldes blandt andet, at konceptet og websitet BallonMand.dk har sat det at bestille en ballonmand i system.
”Når man bestiller en ballonmand via BallonMand.dk, så er man sikker på at den person, der kommer ud og laver ballondyr, har gennemgået en grundig træning og kan lide at omgås børn. Det giver vores kunder en sikkerhed for at arrangementet bliver en succes,” siger Lars Lottrup.
Fast lav pris og gennemskuelige vilkår
Dertil kommer at prisen er lav og gennemskuelig. For blot 975 kr., alt inklusiv, får man en times ballondyrs-kreation i topkvalitet. Bor man i et område, der endnu ikke er dækket af servicen, kan der komme ekstra udgifter til transport oveni. Der er i øjeblikket 14 uddannede ballonmænd og -piger, som er parate til at køre ud fra BallonMand.dk. Flere er på vej blandt andet i Århus og Horsens, og i løbet af få måneder forventes hele landet at være dækket.
”Vores mål er, at det i Danmark skal blive en helt almindelig ting, at man bestiller en ballonmand til sin fest. Vi har allerede været med til en lang række forskellige arrangementer, hvor vores ballonmænd har været en stor succes. Vi har således god erfaring med både børnefødselsdage, firmaarrangementer, dåb og børnehaver,” fortæller Lars Lottrup.
Erfaren ballonkunstner bag konceptet
Lars Lottrup er blevet certificeret ballonartist i USA og alle de 14 uddannede ballonmænd på www.BallonMand.dk har deltaget i hans kurser. Lars Lottrup er kendt fra adskillige tv-optrædener og fra blandt andet en meget succesfuld sæson i Zirkus Nemo.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *