Oprettet 12/09/2011 – 12:06
Øresundsbrons svenske pendlere har siden år 2000 givet den danske økonomi et løft på 30,6 mia. DKK. Alene i 2010 skabte pendlingen 5 mia. DKK i økonomisk vækst til det danske samfund. Samtidig sparer de svenske a-kasser 1,2 mia. DKK i dagpenge om året. Flotte tal, der kan blive endnu bedre, hvis vi får fjernet flere grænsehindringer, siger Pia Kinhult, næstformand i Øresundskomiteen.
Siden Øresundsbron åbnede i år 2000 har den danske økonomi modtaget en gigantisk økonomisk indsprøjtning på i alt 30,6 mia. DKK. Årsagen er de mange svenske pendlere, der hver dag tager over sundet for at tjene deres penge i Danmark. Alene i 2010 bidragede pendlerne med 5 mia. DKK årligt i værditilvækst til det danske samfund.
Det viser en beregning Øresundsbrons analyseafdeling har lavet i samarbejde med Øresundskomiteen, og som i dag bliver præsenteret på en særlig konference om vækst i Øresundsregionen ved Riksdagen i Stockholm.
– Pendlingen over Øresund giver et tilskud af arbejdskraft til de danske virksomheder, samtidig med det presser arbejdsløsheden på den svenske side ned. Det må betegnes som en win-win situation, siger Britt Andresen, analysechef på Øresundsbron, som har foretaget beregningerne.
Samtidig med at de svenske pendlere giver dansk økonomi et løft, så sparer de svenske a-kasser nemlig den arbejdsløshedsunderstøttelse, som de samme svenskere ellers skulle have modtaget. Det svarer til 1,2 mia. DKK om året.
– Beregningerne viser kun de direkte effekter af svensk pendling over Øresund. Øgede skatteindtægter, øget forbrug og de indirekte effekter af dette har vi ikke sat tal på, så den samlede effekt er mere end 5 mia. DKK om året, siger Britt Andresen.
Selv om antallet af svenskere, der pendler til job i Danmark for tiden er stagneret, så er der stadig mange penge at hente for den danske økonomi i svensk arbejdskraft i fremtiden.
– Hvis vores prognose for udviklingen i pendlingen holder stik, så vil de svenske pendlere samlet set bidrage med yderligere 53 mia. DKK til dansk økonomi frem til 2020, siger Britt Andresen.
Men faktisk kunne tallene være endnu højere. Ifølge en rundspørge foretaget blandt de svenske pendlere, har 15 procent sagt nej til et ekstra arbejde i Sverige, fordi skattereglerne i dag forhindrer, at man kan arbejde i to lande samtidig. En grænsehindring, der alene i 2010 kostede pendlerne en årlig indtægt på 271 mio. DKK – og de svenske kommuner 40,6 mio. DKK i tabte skatteindtægter om året.
– De her tal viser jo tydeligt, at både Sverige og Danmark tjener på grænsependlingen. Vi har ikke råd til at blokere for væksten ved ikke at samarbejde mere over nationalgrænserne i Norden. Derfor må vi sikre, at arbejdssøgende nemt kan tage job i et naboland. De komplicerede regler, vi har i dag, forhindrer dette, hvilket i sidste ende rammer væksten, siger Pia Kinhult, næstformand for Øresundskomiteen og regionsformand i Region Skåne.