Oprettet 11/03/2009 – 15:47
Udenrigsminister Per Stig Møller besøger Washington den 13. marts 2009 for at mødes med sin amerikanske kollega udenrigsminister Hillary Clinton i State Departement.
Besøget giver udenrigsministeren mulighed for at drøfte prioriteter og håndtering vedrørende aktuelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske sager af fælles interesse i en tidlig fase efter administrationsskiftet i USA.
Der ventes bl.a. sat fokus på de transatlantiske relationer og udfordringer, regionale emner, inklusive situationen i Afghanistan og Mellemøsten, samt globale udfordringer som klimaforandringer og verdensøkonomien.
Besøget understreger det tætte forhold mellem USA og Danmark.