Oprettet 04/11/2008 – 17:27
De er ikke rigtig voksne, de er ikke rigtig børn – men hvad er de så? Et treårigt forskningsprojekt fra Århus sætter fokus på unge med kræft. Projektet er mundet ud i en bog, der skal bidrage til forståelsen af de unge kræftpatienters særlige behov, behov der alt for ofte overses i sundhedssektoren.
De stiller høje krav til inddragelse og indflydelse. De søger i højere grad selv informationer og er ikke så autoritetstro, som de ældre patienter. De bliver ramt af en livstruende sygdom midt i deres udvikling, hvor de måske er i gang med uddannelse, karriere eller med at stifte familie, og ofte betyder det, at de oplever større problemer – både fysiske og psykosociale – sammenlignet med ældre patienter.
De unge kræftpatienter mellem 15 og 40 år har de sidste tre år været fokus for et tværfagligt projekt på onkologisk afdeling på Århus Sygehus i samarbejde med fra Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet. Et projekt lektor Bibi Hølge-Hazelton har været leder af. Det er der kommet en bog ud af med titlen: ‘Den unge med kræft – et praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D’.
Bogen indeholder 16 artikler, der beskæftiger sig med alt fra kost til unge kræftpatienter, over fysisk aktivitet til rehabilitering og hvordan den fremtidige sygepleje bør indrette sig i forhold til unge kræftpatienter.
– Alle projekterne lægger vægt på, hvordan personalet kan genere mere viden om unge kræftpatienter og deres pårørende. Derved er det muligt at optimere og forbedre sygeplejen til denne gruppe patienter, fortæller Bibi Hølge-Hazelton, projektleder og redaktør på bogen.
De unge er angste for fremtiden
Hvert år får godt 1.400 unge mennesker mellem 15 – 39 år konstateret kræft. Det er en lille gruppe – men det er også en meget vigtig gruppe, der befinder sig midt i livet. De unge og unge voksne havner ofte mellem to stole. De går typisk fra at være børn på en børneafdeling, til meget brat at blive placeret sammen med tit meget ældre patienter, der er et helt andet sted i deres liv.
-De unge er ofte meget angste for fremtiden. De er angste for at få tilbagefald, de er angste for om de nu kan få børn, eller hvordan de skal klare at være der, for de små børn, de måske allerede har. Derfor handler det om at møde de unge, der hvor de er. Man skal lytte til dem, og på den måde komme et spadestik dybere, så de får den støtte de har behov for. Og det sker ofte ikke som tingene er i dag. Det fortæller sygeplejerske Eva Taps, der er en af lederne af projektet.
Rikke Læssøe Schmidt har også leveret en artikel til bogen. Hun påpeger at de unge krampagtigt forsøger at holde fast i deres identitet. Når de bliver syge, skal de pludselig til at identificerer sig selv som patienter, og det er et stort dilemma, som mange unge kæmper med.
Et rum hvor de unge kan være unge
En anden artikel i bogen beskriver fremtidens sygepleje for unge kræftpatienter:
– Det er vigtigt at vi i fremtiden synliggør og anerkender unge med kræft som en særlig kategori. Det er vigtigt at vi i fremtiden skaber et rum, hvor de unge kan være blandt andre unge, fortæller sygeplejerske Pia Riis Olsen.
Som det eneste sted i landet har der på Århus Sygehus de sidste otte år været indrettet et ungdomsafsnit med to stuer med hver to senge. Senge der er reserveret til unge kræftpatienter mellem 15-22 år. Århus Sygehus har rigtig gode erfaringer med ungdomsafsnittet, hvor der også en del opholdsstuen er blevet indrettet specielt til de unge, med plads til deres ofte meget store netværk. Og det er vigtigt for de unge at have et rum, hvor der er plads til at kunne være ung, fortæller Pia Riis Olsen.
Bogen skal bidrage til at personalet i sundhedssektoren får en større forståelse for de unge patienter. På Århus Sygehus er udfordringen nu, at få de mange gode erfaringer og resultater implementeret i dagligdagen.