Åbent samråd om økonomien i den kollektive trafik

Oprettet 17/09/2008 – 12:34

Folketingets Trafikudvalg har kaldt transportminister Lars Barfoed og velfærdsminister Karen Jespersen i sam-råd om økonomien i den kollektive bustrafik. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 30. september 2008 kl. 14.30 i vær. 2-080 på Christiansborg.
Udvalget har bedt transportministeren om at redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre, at stigende brændstofpriser og kommunernes og regionernes økonomiske vilkår ikke fører til omfattende nedskæringer på busdriften. Desuden har udvalget bedt velfærdsministeren kommentere på nedskæringerne i den kommunalt og regionalt drevne kollektive trafik, som trafikselskaberne varsler fra nytår.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S) og Per Clausen (EL).
Samrådsspørgsmålene kan læses her:
http://www.ft.dk/Samling/20072/almdel/TRU/samspm/AA/index.htm
http://www.ft.dk/Samling/20072/almdel/TRU/samspm/AB/index.htm
Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter først til mølle-princippet. Hvis man ønsker at overvære det åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat senest mandag den 29. september 2008 kl. 12.00 på tlf. 33 37 55 48 eller på e-mail ftaies@ft.dk. For gæster, der kommer udefra, må der beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved be-søgsindgangen.
Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske med tv-kameraer på stativ uden at anbrin-ge mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *