Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Asbjørns pop-rambuk smadrer samfundets usynlige forventninger til mænd

Få stærke popsange til både hjernen og hjertet, når Asbjørn den 3. maj i lader albummet Boyology genlyde i Lille VEGA.

VEGA
hero image
Asbjørn af Johanna Hvidtved

Pressemeddelelse – 8 Februar 2023

VEGA præsenterer
Asbjørns pop-rambuk smadrer samfundets usynlige forventninger til mænd
Få stærke popsange til både hjernen og hjertet, når Asbjørn den 3. maj i lader albummet Boyology genlyde i Lille VEGA.

Den danske alt-pop kunstner Asbjørn har med sin legesyge popmusik markeret sig både i Danmark og internationalt. Musikmedier som DIY Magazine, Highsnobiety og The Line of Best Fit har sendt roser hans vej og det samme har Asbjørns musikalske heltinde Lykke Li.

Det seneste fuldlængde album, Boyology, fra Asbjørns hånd udkom i starten af 2022 på det tyske pladeselskab Embassy of Music – med Robyn, Björk og Moby som label-kollegaer.

“Boyology er både et pop-album på mine egne præmisser, og et opgør med de usynlige forventninger i samfundet og i popkulturen til, hvad en mand bør og ikke bør være,” fortæller Asbjørn. Albummet blev modtaget med fem ud af seks stjerner i GAFFA; “Boyology står som et sublimt popalbum og en ode til alle dem, der ikke passer ind.”

Musikeren har skrevet og produceret, Boyology, med hjælp fra britiske Tom Stafford (Orla Gartland, Alexander23), Danny L Harle (Charli XCX, Caroline Polachek), Tristan Landymore (Ellie Goulding, Liam Payne) og Rob Rox (Banks, Kungs).

Albummet er ledsaget af en musikvideo-trilogi til numrene “Young Dumb Crazy”, “Remember My Name” og “Be Human”. I 2022 udgav Asbjørn også singlerne “Farver” sammen med Tessa og “x in my sensual” med DAYYANI.

Fakta om koncerten:
Asbjørn (DK)
Onsdag den 3. maj kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 180 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Asbjørn.

Besøg newsroomet

VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

VEGA

Relateret media

File format .jpg (5,17 MB)

File format .pdf (257 KB)

Pressekontakt

Bettina Balle
Bettina Balle
PRESSEKONTAKT

bb@vega.dk

Du modtager denne e-mail, fordi du følger VEGA på Mynewsdesk. Hvis du vil stoppe med at modtage opdateringer fra VEGA klikker du her. For at lære mere om, hvordan vi bruger dine personlige oplysninger, læs venligst vores Privacy Policy.For at få mere at vide om, hvordan dine personlige data bruges af ejeren af ​​det newsroom du følger, og hvordan du kan udøve dine rettigheder, læs venligst Privacy Policy Contacts

Mynewsdesk
Sendt af Mynewsdesk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *