Dansk soldat dræbt i Afghanistan

Oprettet 03/01/2013 – 11:59

Det er en tragisk måde at starte det nye år på, og mine tanker og dybeste medfølelse går til de pårørende. Deres tab berører mig dybt, siger Lars Løkke Rasmussen
En dansk soldat er sent i aftes blevet dræbt, da han under en patrulje blev ramt af en sprængning. Venstres formand Lars Løkke Rasmussen udtaler:
– Efter et 2012 hvor vi helt undgik tab blandt vores udsendte soldater i international tjeneste, var det smerteligt nyt at modtage underretning om, at en dansk jægersoldat er blevet dræbt under patruljering i Afghanistan. Det er en tragisk måde at starte det nye år på, og mine tanker og dybeste medfølelse går til de pårørende. Deres tab berører mig dybt.
– Mine tanker går også til de danske soldater i Afghanistan, som har mistet en kammerat og kollega. Under svære vilkår fortsætter de med at løse deres opgaver for at sikre vores tryghed og sikkerhed og for at give afghanerne et håb om en bedre fremtid. De danske soldater fortjener vores største respekt og taknemmelighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *