Danske Lauritz Munch til AKG Scholarship of Sound

Oprettet 17/08/2011 – 13:06

Dette års udgave af AKG Scholarship of Sound blev afholdt i den første uge af august og var i høj grad værdsat af de 10 talentfulde vindere af en plads i Berlin. Danske Lauritz Munch, pianist og elektronisk musikproducer var en af ​​vinderne, der fik chancen for at lære ”hands on” fra eksperter fra musikindustrien.
AKG Scholarship of Sound består af workshops omhandlende, hvordan man bedst skaber musik. Sideløbende er der vejledning og forelæsninger for at give deltagerne et indblik i, hvad der kræves for at få succes i musikindustrien.
– Hvad jeg har lært kan ikke opsummeres med få ord, men det spænder fra decideret studieteknik som mix, synthprogrammering og mastering, til indblik i musikjournalistens verden, der selvfølgelig har tæt relation til promotion, og det at udnytte de forskellige “kanaler” til at få sin musik ud siger Lauritz Munch
AKG har håndplukket eksperterne, der har undervist deltagerne og givet dem en unik mulighed for at stille spørgsmål og lege med forskellige idéer om både elektronisk musik og musikindustrien. Ekspertpanelet bestod af blandt andre producerne Carl Craig, Ewan Pearson og Stefan Betke (aka Pole).
– Diskussion med Carl Craig var i særdeleshed en øjenåbner for mit vedkommende. Hans fokus var på alt andet end studieteknik og gear-talk. Han fortalte bl.a. at hans foretrukne redskab til at komponere nutildags var en iPad med forskellige applikationer – en minimalistisk tankegang der vidner om, at kreativiteten er dit bedste redskab, når du vil skabe musik. Opsummeret handlede det om at tro på sig selv og sin egen lyd, og gøre det DU synes er rigtigt med din music, siger Lauritz Munch
Scholarship of Sound er skabt af AKG for at støtte de mest begavede studerende og musikproducenter i Europa og hjælpe dem med at slå igennem i den meget hårde konkurrence indenfor musikindustrien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *