Oprettet 28/02/2009 – 22:20
Liberal Alliance har her til aften valgt at forlade forhandlingerne om en skattereform. Resultatet bliver simpelthen ikke godt nok, og Liberal Alliance ønsker ikke at tage ansvar for en reform, der ikke leverer varen.
Da regeringen opgav sit eget forslag om i det mindste at sænke topskatten med beskedne 1½ procent point, var målet fyldt. Da Venstre og konservative satte sig over på den anden side af bordet sammen med DF for at forsvare topskatten, var der ikke mere at gøre i forhandlingerne for Liberal Alliance. Indtil i dag var vi tre partier mod DF i kampen om at få topskatten ned. I dag var der kun ét parti tilbage i den lejr. Vi beklager dybt, at regeringen på et så centralt punkt gjorde knæfald for Dansk Folkeparti.
Formålet med en skattereform var at sænke skatten på arbejde, så skattesystemet blev internationalt robust og ville styrke erhvervslivets konkurrenceevne. Målsætningen var en skattereform, der skulle give maksimal økonomisk vækst, øge arbejdsudbuddet markant og sætte gang i hjulene.
Regeringen havde århundredets chance for at gøre op med årtiers misundelsespolitik og for en gangs skyld sætte målet om økonomisk vækst, øget velstand og velfærdssamfundets fremtid højest på dagsordenen. Tiden var inde for en liberal/borgerlig regering til at indfri ambitionerne på landets vegne.
Liberal Alliance gik ind til forhandlingerne med tre ønsker:
1. Topskatten skulle væk.
2. Alle familier skulle have en skattelettelse på mindst 5.000 kroner om året.
3. Og det skulle virke med det samme.
Sådan er det ikke gået. Regeringen har gjort knæfald for Dansk Folkeparti, og forhandlingerne om skattereformen er endt i ørkesløs diskussion om, hvem der får hvor meget her og nu frem for en fremdadrettet diskussion af, hvordan vi øger væksten, styrker konkurrenceevnen og skaber et rigere samfund for alle. Præcis som jeg beskrev det i mit forrige ugebrev.
Liberal Alliance ønskede den mest effektive reform, der sagligt og nøgternt sænker skatten dér, hvor vi får den højeste vækst, den største velstandsgevinst og øger arbejdsudbuddet mest muligt.
Topskatten burde helt afskaffes. Det koster 15 milliarder ud af et statsbudget på mere end 800 mia. kr. Og pengene kommer ind igen, fordi det er det mest effektive værktøj til at skabe vækst. Nu låser regeringen topskattesatsen fast på 15 procent i et forlig, som rækker hele vejen frem gennem to valgperioder. Det er en katastrofe for samfundet.
Skattetrykket er for højt og burde sættes ned. Alle betaler for meget i skat. Både dem med de høje lønninger og dem med de lave lønninger. Et lavere skattetryk giver dynamik i samfundet, skaber optimisme og fremgang. Det siger vismændene. Det påpeger Skattekommissionen. Det siger vi. Alle ved det, men ingen gør noget ved det. både VK og Df afviste totalt at lægge en plan for et faldende skattetryk.
Velstanden skal øges. Hvem der får hvor meget ud af en skattelettelse her og nu er totalt ligegyldigt. Det eneste, der betyder noget, er, hvor meget hele samfundet bliver rigere på sigt. Hvis regeringen havde valgt at følge Liberal Alliances forslag ville velstanden i samfundet stige med 30 milliarder kr. mere om året end med regeringens forslag. Det koster samfundet mere end 30 milliarder kroner om året – hvert år, indtil fornuften vinder over misundelsen.
Liberal Alliance må konkludere: Det er bare ikke godt nok.
Liberal Alliance er nu det eneste parti, som vil fortsætte kampen for lavere skatter, for reformer af velfærden, bremse tilgangen til efterlønnen og give os en bedre og mere effektiv offentlig sektor ved at sætte de offentligt ansatte fri, så skattetrykket kan sættes ned. Liberal Alliance er imod formynderi og for frihed.