Oprettet 11/08/2010 – 08:59
En af de bedste måder til at give sit lille barn en sund og glad start på livet er ved at lave frisk, hjemmelavet mad til det. Med over 90 opskrifter og masser af information om ernæring gør MAD TIL SMÅFOLK det nemt at lave sunde, velsmagende måltider. Bogen begynder der, hvor babyen for første gang stifter bekendtskab med fast føde, og er en hjælp i den kommende tid, hvor smagen udvikles og en ny slags mad skal udforskes. Der er opskrifter på alt fra enkel grøntsagsmos til babyen til sjove og spændende måltider til det lidt større barn. Hele vejen igennem er der masser af nyttige råd og vejledning, der kan inspirere og lette vejen igennem den jungle af ernæringsråd, som nybagte forældre ofte udsættes for.