Kulturen langs Vadehavet styrkes

Oprettet 18/08/2011 – 15:06

Kulturminister Per Stig Møller indgår ny kulturaftale med kommunerne langs Vadehavet, som modtager over 2,5 mio. kr. til nye initiativer på kulturområdet.
Kulturminister Per Stig Møller siger:
”Med aftalen styrker vi kulturlivet langs Vadehavet med en række spændende projekter. Jeg glæder mig især over, at kommunerne udnytter den unikke natur langs Vadehavet til at formidle områdets særlige kulturarv og skabe en fælles kulturel identitet. Derudover indeholder aftalen gode initiativer, som giver Sydvestjyllands børn og unge mulighed for selv at prøve kræfter med kunst og kultur.”
Kulturregion Vadehavet
Kulturministeren støtter ved aftalen tre indsatsområder i kulturregionen med over 2,5 mio. kr. i perioden. Kulturregion Vadehavet vil med aftalen styrke kvaliteten og mangfoldigheden i områdets kulturliv inden for tre overordnede indsatsområder: Kultur og Læring, Kultur og Sundhed samt Kultur og Natur.
Kulturregion Vadehavet består af et samarbejde mellem Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner. Aftalen mellem Kulturministeriet og Kulturregion Vadehavet løber fra 2011 til og med 2014.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *