Oprettet 02/08/2010 – 13:28
Ikke alene er administrationen af multimedieskatten en dyr affære for virksomhederne. Kontrollen af medarbejdernes opkald skaber også mistillid. Det viser en undersøgelse fra Dansk Byggeri.
En ny analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at indførelsen af multimedieskatten årligt betyder en administrativ meromkostning på knap 30 mio. kr. for bygge- og anlægsbranchen. Samtidig oplever flere virksomheder, at kontrollen af medarbejdernes brug af mobiltelefoner skaber mistillid og irritation.
– Foruden at afholde betydelige omkostninger til administration, skal vores medlemmer også til at diskutere rimeligheden i, at der er indført Multimedieskat med medarbejderne. Som arbejdsgiver vil man naturligvis gerne fastholde, at medarbejdere har de nødvendige værktøjer til rådighed for at kunne udføre arbejdsopgaverne fornuftigt – og her er mobiltelefon og bærbar pc ligeså nødvendigt som for eksempel hammer og murske. På den anden side er medarbejderen parat til at lægge mobiltelefon og bærbar pc i skurvognen, for at undgå beskatning eller også kræves der kompensation for skattebetalingen i form af højere løn, siger Jørn Jensen, projektchef i Dansk Byggeri.
Situationen tilspidses yderligere i forholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder af, at det i forbindelse med administrationen af ordningen er arbejdsgiver, der skal konfrontere de ansatte i eventuelle tvivlsspørgsmål. Det skaber nemlig mistillid mellem parterne. Det har man blandt oplevet i firmaet Skou Gruppen A/S.
Her har de godt 60 svende valgt, at de ikke vil multimediebeskattes og underskrevet en tro-og-love-erklæring. Det betyder en del kontrol og administration af de ansattes brug af mobiltelefoner.
– Det er dybest set, umuligt at kontrollere brugen af mobiltelefoner til bunds, i og med at de to sidste cifre er skjult på regningen. Ligesom at jeg ikke kan udelukke, at samtaler ført om aftenen og i weekenden er arbejdsrelaterede, da vi har vagtordning. Derfor kan mine medarbejdere sagtens have en del velbegrundet aktivitet på deres mobiltelefoner uden for traditionel arbejdstid, fortæller Martin Skou, der er indehaver af virksomheden.
Han har oplevet en del frustrerede medarbejdere, når han har konfronteret dem med opkald foretaget om aftenen eller i weekenden.
– De bliver ærgerlige og kede af, at de mistænkeliggøres for at passe deres arbejde. Det har skabt mistillid og usikkerhed blandt de ansatte. Specielt når de forklarer, at det jo var mig, der bad dem om at tage vagten og løse den pågældende opgave en fredag aften og det for eksempel har indbefattet at ringe til en glarmester, siger Martin Skou.
I Dansk Byggeri er man som udgangspunkt tilhænger af muligheden for at underskrive en tro-og- love-erklæring på at mobilen kun anvendes i arbejdsmæssige sammenhænge, så en medarbejder dermed slipper for at betale multimedieskat, men bagsiden af ordningen er, at arbejdsgiveren, der forestår kontrollen af, om medarbejderen anvender mobiltelefonen privat.
– I praksis er det umuligt at kontrollere om der i ny og næ er et enkelt opkald af privat karakter. Ligesom at grænsefladen kan virke uforståelig – f.eks. hvis en medarbejder ringer til ægtefællen i forbindelse med at denne bliver forsinket på vej hjem fra arbejde. At skulle spørge ind til denne slags opkald er ikke befordrende for det gode samarbejde mellem medarbejder og arbejdsgiver, siger Jørn Jensen.