Nu søger Finnair igen kvalitetsjægere

Oprettet 13/09/2011 – 11:06

Finnair kaster sig igen ud i en global jagt efter kvalitet med projektet Quality Hunter 2. Det bliver ikke bare en gentagelse af den første version i 2010 – det bliver endnu større. Denne gang skal det finske flyselskab sammen med Helsinki Lufthavn finde 7 Quality Hunters, der skal rejse rundt i Europa, Asien og USA i 7 uger. Her skal de give inputs til Finnair og Helsinki Lufthavn. Målet er at gøre rejseoplevelsen endnu bedre og gøre forbindelsen fra den prisvindende finske lufthavn endnu mere lækker og behagelig.
Det hele er en opfølgning på succesen i 2010, hvor Finnair sendte 4 kvalitetsjægere verden rundt – heriblandt danske Christina Lund Sørensen, som noterede og bloggede så godt, at hun vandt den indbyrdes konkurrence mellem de 4 udvalgte Finnair-bloggere. I fjor var der mere end 300 danskere, der søgte jobbet som Quality Hunter, og igen år findes de 7 jægere via en intens ansøgningsproces, som afsluttes den 5. oktober.
Jobbet bliver at observere, evaluere, rapportere og udvikle rejseoplevelsen med Finnair og Helsinki Lufthavn. Det skal føre til udvikling af ideer og projekter, som gør et godt rejseprodukt endnu stærkere. Det hele kan følges på www.qualityhunters2.com, hvor man også finder ansøgningsblanketten.
”Som en del af vores fornyelse af hele vores service-identitet, går vi endnu videre for at få kortlagt rejseoplevelsernes sorte huller og fjerne dem med kreative løsninger. Vi forventer at dette initiativ resulterer i behageligere rejsekoncepter og understøtter Finnairs konstante ønske om at skabe ro i sindet for passagererne,” siger Jarkko Konttinen. vicepræsident for Finnair Global Brand & Marketing Communications.
Som ny partner i projektet, ser Helsinki Lufthavn også frem til de kommende måneder, hvor der vil komme masser af feedback på de rejsendes oplevelser i lufthavnen, der især forbinder mange gæster mellem Asien og Europa.
”Vi vil gerne tilbyde vores passagerer mere end bare en transfer. Det er i vores interesse at høre fra kvalitetsjægerne og deres bud på, hvordan tiden i lufthavnen kan gøres til en større nydelse,” siger Johanna Metsälä, Helsinki Airport’s Customer Experience Manager.
De 7 bedste ansøgere skal i 7 uger holde øje med 7 forskellige kategorier af servicekvalitet og blogge om det på qualityhunters2.com. Besøgende på den website vil blive opfordret til stille opgaver til kvalitetsjægerne og kommentere undervejs. Det giver også mulighed for at vinde en interkontinental VIP rejse via Helsinki.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *