Oprettet 09/12/2008 – 14:09
Medicinsk udvalg anbefaler på baggrund af en række videnskabelige undersøgelser, at såkaldt gigtmedicin kun bruges efter samråd med en læge
Rasmus Green faldt om på træningsbanen under et træningspas med Næstveds 2. divisionshold den 12. juni 2006. Efterfølgende har der været mistanke om, at hans alt for tidlige dødsfald blev forårsaget grundet indtagelsen af gigtpiller. Rasmus Green blev 26 år. Her ses han i aktion for Ølstykke tre år før sin død. Foto Per Kjærbye
Nye undersøgelser påviser, at medicin indeholdende præparatet diclofenac, fordobler risikoen for en blodprop i hjertet.
Præparatet indgår blandt andet i en række af de såkaldte gigtpiller, som bruges bredt som smertelindring blandt mange idrætsudøvere.
Som konsekvens foreslår DBUs medicinske udvalg en mere forsigtig tilgang til smertebehandling:
”Ved vores seneste møde i medicinsk udvalg vendte vi problemstillingen og besluttede at anbefale, at man ved smerter først og fremmest anvender parecetamol, som eksempelvis sælges under navne som panodil og pamol,” fortæller medlem af medicinsk udvalg overlæge Jan Kyst Madsen, som til dagligt er hjertelæge på Gentofte Hospital.
”Hvis den behandling ikke er tilstrækkeligt – og under alle omstændigheder ved kroniske smerter – er det vores anbefaling, at man søger læge med henblik anden behandling herunder mulig behandling med ’gigtmedicin’,” fortæller Kyst Madsen.
Riskoen ved brug af den såkaldte gigtmedicin har igennem længere tid været genstand for omfattende diskussioner, men ifølge Jan Kyst Madsen er risikoen ved brug af medicin indeholdende diclofenac nu tilstrækkelig belyst til, at medicinsk udvalg reagerer:
”Det er vigtigt at understrege, at risikoen for at dø af en blodprop i hjertet generelt er ekstrem lille, specielt for folk under 30 år, men i medicinsk udvalg føler vi, det er vores pligt at oplyse om forhold, der berører fodboldverden og være i forreste linje med relevante anbefalinger til klubberne,” siger Jan Kyst Madsen og uddyber:
”Nye undersøgelser har vist, at de 200.000 mennesker, der over en 10 års periode har indløst medicin indeholdende diclofenac, har en 100 % større risiko for en blodprop. Tidligere har denne type medicin været receptpligtig, men det er den ikke længere,” siger Jan Kyst Madsen, der mener at idrætsudøvere skal være specielt opmærksomme:
”I Danmark har man gennem længere diskuteret idrætsmiljøets brug af gigtpiller, som smertestillende præparat, da man haft det mistænkt for at forårsage blodpropper. Den mistanke er nu dokumenteret, hvilket er årsagen til, at vi nu råber ”vagt i gevær,” siger Jan Kyst Madsen, der dog samtidigt fastholder at den såkaldte ’gigtmedicin’ er effektiv smertebehandling og egnet til behandling af betændelsestilstande i muskler og led.
”Men man bør altid være opmærksom på de mulige risici der er forbundet med en behandling, hvilket også er årsagen til, at vi i medicinsk udvalg på det kraftigste anbefaler, at man først konsulterer sin læge, før man vælger denne type smertebehandling,” slutter Jan Kyst Madsen.
DBUs medicinske udvalg består udover Jan Kyst Madsen af medlem af DBUs bestyrelse, Per Bjerregaard, som er formand for udvalget samt Eilif Larsen, Mogens Kreutzfeldt og Søren Kaalund.