Regeringen handler i panik

Oprettet 20/02/2009 – 15:57

Regeringen vil give danske virksomheder en skatte- og momskredit på 60 milliarder, men det er en panikhandling, mener Radikale Venstre.
“Det kan være udmærket at udskyde virksomhedernes indbetalinger til det offentlige, men regeringens håndtering fremstår mest af alt som panik før lukketid,” siger gruppeformand Margrethe Vestager.
“I stedet for at præsentere et skatteudspil og en vækstpakke, der kunne være med til at løse de grundlæggende problemer for dansk økonomi, for klimaet og for arbejdsmarkedet, spiller regeringen nu ud med et meget kortsigtet forslag om moms- og skattekredit til erhvervslivet. Det er en ikke-løsning på den økonomiske krise. En gennemarbejdet vækstpakke ville have været et seriøst bud på en løsning,” siger Margrethe Vestager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *