Søgetendens: Danskerne ledte efter uddannelsessteder

Oprettet 09/09/2015 – 07:00

Børnefamilier over hele landet vendte i august tilbage til arbejdet og skolen, og de mange unge, der ikke kom ind på drømmeuddannelsen, måtte se sig om efter alternativer. Det afspejles også i listen over de mest trendende søgeord på Krak i august, hvor søgninger efter ’uddannelsessteder’, ’HTX’ og ’friskoler’ lå i top 10.
”Danskernes søgninger på Krak afspejler generelt sæson og tendens, og august er ingen undtagelse. Mange starter i skole eller på studie efter sommerferien og har i den forbindelse brug for adresse eller yderligere information om uddannelsesstedet. Samtidig har de mange unge, der ikke kom ind på den søgte uddannelse, måttet se sig om efter alternativer i deres lokalområde,” siger Allan Jakobsen, der er administrerende direktør hos Eniro Danmark, som bl.a. står bag landets største lokale søgetjeneste, Krak.
Vandaerobic og indretningsarkitekter
Ud over søgninger efter uddannelsessteder, hittede også ’vandaerobic’, som flere aftenskoler tilbyder, samt ’indretningsarkitekter’, hvilket kan tyde på, at husprojekter også fyldte en del i den forgangne måned.
Krak, top 10 trendende søgninger, august 2015
Uddannelsessteder
Fjerkræavl
Kulturhus
Indretningsarkitekter
Vandaerobic
Statsautoriseret revisor
Kommunal tandpleje
Friskoler
Tandpleje
HTX
*Data er renset for søgninger på specifikke telefonnumre samt Kraks egne tjenester, f.eks. rutebeskrivelse, vejviser og krakkort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *