Oprettet 28/10/2008 – 11:26
Voksne med psykiatriske lidelser får nu også glæde af det udvidede frie sygehusvalg, idet de fra 2010 får ret til at lade sig behandle på et privathospital, hvis ikke regionen kan tilbyde behandling indenfor 2 måneder. Samlet set afsættes 850 mill. kr. til udvikling og implementering af den udvidede behandlingsret i voksen-psykiatrien. Det er et kæmpe fremskridt for de psykisk syge, siger Venstres psykiatriordfører Sophie Løhde.
-Det er også bemærkelsesværdigt, at oppositionen langt om længe har indset det positive i et udvidet frit sygehusvalg, som oppositionen ellers til daglig kæmper imod. Vi er glade for, at oppositionens rituelle modstand mod det frie valg, ikke har stået i vejen for at gøre hverdagen bedre for de psykiatriske patienter.