Oprettet 10/03/2009 – 20:30
På 50 årsdagen for Dalai Lamas flugt fra det besatte Tibet advarer Kina kraftigt andre lande mod at tage imod hans besøg. SFs Pernille Frahm vil have at vide, om Fogh er modig nok til at trodse Kina.
”Det er uhyre vigtigt, at et land som Danmark står fast over for kineserne, når de truer med at nedfryse forholdet til alle lande, der tager imod et besøg fra Dalai Lama. Den danske politik over for Tibet skal ikke dikteres af styret i Beijing. Statsministeren har tidligere udtalt, at han gerne ville mødes med Dalai Lama, og derfor vil det nu være på sin plads at få et svar fra Fogh: Tør du trodse den kinesiske udenrigsminister og mødes med Dalai Lama, når han kommer til Danmark til maj?”, spørger Pernille Frahm, SF.
Spørgsmålet bliver stillet som §20 spørgsmål i dag:
Vil Statsministeren – under forudsætning af, ministeren ikke har skiftet job inden da – trodse den kinesiske udenrigsminister Yang Jiechi, og mødes med Dalai Lama, når han besøger Danmark til maj?