Virksomheder udnytter ikke deres digitale brugerdata – to tidligere Google-ansatte vil sætte ny fokus på online data

Oprettet 31/08/2011 – 11:06

To tidligere ansatte fra Googles hovedkontor står bag et nyt skandinavisk konsulenthus; May & Barrow, der specialiserer sig i Strategic Digital Intelligence – eller med andre ord dataanalyse af online kundeindsigt og effektmåling. Stifterne bag May and Barrow, Mia Jung & Emina Dervisevic, oplevede igennem deres tid i Google et større og større behov for uddannelse af virksomheder i strategisk udnyttelse af Analytics og digital data om brugeres online adfærd.
May and Barrow ønsker at tage virksomheder op til et nyt niveau indenfor online dataanvendelse, og få dem til at bruge data som beslutningsgrundlag og som input i virksomheders forretningsstrategi. Med deres baggrund og specialistviden tilbyder de nu virksomheder i Danmark og Sverige strategisk rådgivning indenfor digital intelligence.
“Mange skandinaviske virksomheder har i dag stadig et kæmpe potentiale, når det kommer til at udnytte den viden og data om deres online brugeres adfærd og præferencer, som de ligger inde med. Med flere og flere timer brugt online i dag og dermed flere digitale datapunkter og spor har virksomhederne adgang til flere sandheder om deres kunder end de aner.” siger Mia Jung, Partner i May & Barrow.
“De seneste undersøgelser viser, at ca. 80% af virksomhedsledere stadig tager beslutninger baseret på mavefornemmelse og mindre på data, der kan supportere deres beslutninger, og det gælder i høj grad online data. Især nu i krisetider og med økonomisk uro kan udnyttelsen af online data om kunders adfærd og præferencer være et vigtigt værktøj til at fremtidssikre virksomheders strategi” udtaler den norske Partner Emina Dervisevic, der tidligere har fungeret som intern produkt specialist hos Google Analytics.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *