Oprettet 09/11/2010 – 10:45
Den 11. november holder Øresundsbron for første gang Øresund Business Meeting. Tanken er at skabe et mødested, hvor danske og svenske virksomheder og entreprenører, som ønsker at etablere sig på den anden side af sundet, kan knytte kontakter og få inspiration.
På talerstolen står blandt andre Christian Majgaard, branding guru og tidligere koncerndirektør for LEGO, og Nicklas Mattsson, chefredaktør for tidsskriftet Entreprenör. Konferenciers er komikerne Måns Nilsson og Rasmus Botoft.
Interessen for Øresund Business Meeting har været stor, og omkring 400 virksomheder har allerede tilmeldt sig. Øresundsbron inviterer hermed også pressen til at deltage i mødet.
Tid: Torsdag den 11. november klokken 13 – 17
Sted: Luftkastellet, Utsiktsvägen 10, Malmø