Her er fem gode grunde til at tage til Dubai

Oprettet 15/08/2011 – 08:06

Flere og flere rejser til De Forenede Arabiske Emirater. Nu melder også Falk Lauritsen Rejser sig på banen. Læs her hvorfor.
Dubais internationale lufthavn har de senere år været under konstant udvidelse. På få år har det næststørste af de syv arabiske emirater nemlig forvandlet sig fra et fattigt ørkenland til et af de mest spændende turistdestinationer i den arabiske verden med mere end 10 millioner turister i 2010.
Nu melder Falk Lauritsen Rejser sig på banen med direkte fly fra både Billund og København – fra hovedstaden flyves der med et af verdens bedste flyselskaber, Emirates.
Teamleder: Mange strenge at spille på
Teamleder Kim Johansen har været af sted og vil gerne sætte ord på, hvad man kan forvente sig af rejseselskabets nye, store satsning.
“Mit umiddelbare indtryk er, at det er et feriemål ud over det sædvanlige – og at Dubai har langt flere strenge at spille på, end jeg umiddelbart troede. Her er noget for dem, som vil have ren badeferie med masser af sol, temperaturer på omkring 30 behagelige grader og helt fantastiske strande. Men her er også noget for dem, som vil have store, urbane oplevelser. Når man ligger på stranden og ser ind over byen, bliver man ”blæst omkuld” af den helt utrolige skyline skabt af spektakulære byggerier og enormt smukke hoteller, der alle holder høj standard. Selv trestjernede hoteller holder en ekstrem høj kvalitet”, fortæller Kim Johansen.
Flot modtagelse
Falk Lauritsen Rejsers teamleder fremhæver også emiratets internationale atmosfære, de mange, gamle kulturseværdigheder, områdets fremragende restauranter samt de gode shoppemuligheder – fra snørklede basarområder til eksklusive stormagasiner. Og så får man overalt lov til at gå i fred uden at blive antastet af pågående sælgere, fortæller Kim Johansen, som skal til Dubai igen i oktober med sin søn.
”Falk Lauritsen Rejser vil tilbyde overnatning på en håndfuld gode hoteller i Dubai og emiratet Ras Al Khaimah fra november måned, og gæsterne har indtil videre taget rigtig positivt imod vores vinternyhed”, fortæller salgs- og marketingsdirektør, Søren Buchbjerg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *