Julehjælp fra Bikubenfonden

Oprettet 05/12/2008 – 16:21

Bikubenfonden har gennem en årrække hjulpet kirker, humanitære institutioner og NGO’er, der uddeler julehjælp til økonomisk trængte i Danmark.
Bikubenfonden har gennem en årrække hjulpet kirker, humanitære institutioner og NGO’er, der uddeler julehjælp til økonomisk trængte i Danmark. Julen 2008 fejrer Bikubenfonden med en samlet bevilling på knap ½ mio. kr. til 75 kirker og menighedsplejer samt ca. 25 institutioner og foreninger.
Blandt de 25 institutioner og foreninger er bl.a. Frelsens Hærs Socialtjeneste, Kirkens Korshær, Himmelekspressen for hjemløse i Københavns Sydhavn, café Jydepotten i Grindsted, statsfængsler samt kvindekrisecentre. De humanitære institutioner og foreninger anvender bevillingerne til f.eks. juletræsfester, julekurve eller anden form for julehjælp til udsatte grupper som hjemløse og økonomisk trængte familier.
F.eks. bruger værestedet Jydepotten i Grindsted julehjæpen på at holde juleaften for ca. 35 mennesker. Værestedets gæster er en blanding af mennesker – nogle har meget overskud, mens andre er ensomme med et meget svagt socialt netværk. Nogle af værestedets gæster har lette psykiske lidelser, nogle er alkoholikere, mens andre er tidligere narkomaner.
Frelsens Hær I København anvender julehjælpen fra Bikubenfonden til juleuddeling, hvor økonomisk trængte familier får økonomisk hjælp til at kunne holde jul.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *