Lønsagsbehandler

Oprettet 02/03/2009 – 12:07

Økonomikontoret, Mørkhøj
Har du lyst til at løse arbejdsopgaver indenfor lønområdet i en politisk styret virksomhed, der er kendetegnet ved stor offentlig bevågenhed, og som arbejder for dyrevelfærd og høj fødevaresikkerhed?
Vi tilbyder et selvstændigt og udfordrende job i en organisation med en stor og kompleks økonomi. Du vil få ansvar for egne opgaver i et godt arbejdsmiljø, hvor dagene sjældent ligner hinanden og hvor vi hjælper hinanden på tværs af fagområder. Du vil få gode muligheder for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer. Vi er en livsvenlig arbejdsplads med fleksible arbejdstider og med fokus på trivsel og sundhed
Fødevarestyrelsen er i hastig udvikling og vores store udfordring er etableringen af de administrative servicecentre på tværs af statens institutioner. Lønsektionen vil blive en del af de administrative centre, der fysisk vil blive placeret i det centrale København. Fødevarestyrelsen overgår i løbet af 4. kvartal 2009.
Om dig
Du har erfaring med lønadministration og lønsystemer – gerne SLS – ligesom du har kendskab til Excel. Du er engageret i dit arbejde, omstillingsparat og er i perioder villig til at yde en ekstra indsats. Du trives blandt mange forskellige mennesker og foretrækker ligesom os et uformelt arbejdsmiljø.
Arbejdsopgaver
* Lønadministration (Statens Lønsystem)
* Administration af barsels-, syge- og fleksrefusioner
* Kontrol og afstemning af lønkørsler og mellemregningskonti
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomst for kontorfunktionærer m.fl. i staten samt OAO-S-fællesoverenskomsten. Der vil være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og evt. andet relevant materiale til job@fvst.dk, og mærk ansøgningen ”793”. Vi foretrækker at modtage din ansøgning elektronisk, men alternativt kan den sendes til Fødevarestyrelsen, Personalekontoret, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 13. marts 2008.
Fødevarestyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Styrelsen kontrollerer fødevarer fra jord til bord og fører tilsyn med levende dyr.
Fødevareområdets fælles værdigrundlag bygger på ansvarlighed, engagement, faglighed, troværdighed og åbenhed.
I den centrale styrelse i Mørkhøj udarbejder vi regler om fødevarekontrol og tilsyn med levende dyr. Vi deltager også i internationale forhandlinger og løser opgaver vedrørende dyreværn for Justitsministeriet. Kontrollen med fødevarer fra jord til bord og tilsyn med veterinære forhold foregår i 3 fødevareregioner.
Vi er ca. 340 medarbejdere i Mørkhøj og ca. 1.700 medarbejdere fordelt på regionerne.
Kontakt
Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte leder af lønsektionen Esben Stubager på tlf. 33 95 60 10, esst@fvst.dk.
Fødevareregioner
Klik på kortet for telefonnumre
og adresser
Fødevareregionerne
Abonnér
| Gå til indhold |
| Gå til indhold |

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *