Ny dansk datingside med mindre snak og mere action

Oprettet 04/06/2008 – 00:25

Så er det slut med måneders ”flirten” og ”snak” inden den første date. På ”CuttheCrap.dk”, Danmarks nye datingside, tager man chancen første gang.
Umiddelbart ligner det en datingside som så mange andre med oprettelse af profiler med billeder, beskrivelser osv. På siden vil man hurtigt opleve, at stemningen og vejen til målet er langt mere direkte. Her handler det om at tage chancen og finde en date på kortere tid.
For kvinder er ”CuttheCrap.dk” den perfekte datingside. Der er frit valg på hylde 1 og ingen ”købetvang”. Kvinder kan frit rekvirere og give telefonnumre til de mandlige brugere. Mænd må derimod ”nøjes” med at sende opfordringer med billeder eller hilsner til kvinderne. Rollerne er kort og godt byttet om, så nu er mændene jaget vildt.
”CuttheCrap.dk” er udviklet og designet til moderne og kræsne powerkvinder. Kvinder, der ikke gider en masse mislykkede møder med de forkerte mænd. Kvinder, der måske har valgt singlelivet, karrieren og uafhængigheden – men nu gerne vil vælge kærligheden.
Ejeren af siden, Peter Ringsted, ønskede at skabe et sted for folk, der tør satse og prøve en anderledes datingmetode uden for meget snak. Her er kvinderne de ”styrende” i hele processen, og der er lavet specielle regler og login-metoder afhængig af køn. Derfor skiller ”CuttheCrap.dk” sig ud fra andre datingsider. Det er en nytænkende og måske også lidt ”vovet” datingside, men at lade kvinderne få visse fordele kan i sidste ende være altafgørende for succesen. Kvinder er ofte mere impulsive, åbne og tillidsfulde, og på trods af faren ved ”blind dates” giver det alligevel en vis tryghed, at de sidder med det sidste trumfkort.
Peter Ringsted vil ikke sammenligne ”CuttheCrap.dk” med andre datingsider og har ingen intentioner om at gøre siden til en millionforretning. Det skal mere være et sted for livsmodige mennesker, der vil nyde godt af et nyt og anderledes koncept. Han har siden som en bibeskæftigelse og på et interesseplan og mener derfor ikke, at der et behov for store, sælgende bannerreklamer. ”Det er da for kedeligt, og skulle der komme et overskud, vil jeg hellere bruge pengene på nogle fede koncept-fester”, fortæller Peter Ringsted.
Der er ingen tvivl om, at siden er lidt af en satsning, men den tilgodeser en målgruppe, som helt sikkert bare venter på en mulighed som denne. Det er tid til at more sig og gå den direkte vej. Ikke mere snak, ikke mere slinger i valsen. It’s time to ”Cut the Crap”.
http://www.cutthecrap.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *