Oprettet 08/10/2010 – 15:42
Øresundsbron har besluttet at politianmelde torsdagens elastikspring fra broen.
Torsdag foretog en person et elastikspring fra Øresundsbron. Springet blev optaget på video og publiceret på YouTube samt på en række mediers hjemmesider.
– Øresundsbron er en motorvej, ikke en legeplads. Vi finder det uacceptabelt, at nogen anvender broen til denne type aktiviteter. Vi betragter det som ulovlig indtrængen, og af præventive årsager har vi besluttet at anmelde hændelsen til politiet, siger Øresundsbrons sikkerhedschef Ulla V Eilersen.
Hele forbindelsen overvåges døgnet rundt via videokameraer, først og fremmest af hensyn til trafikanternes sikkerhed. Alligevel blev elastikspringet gennemført, uden at Øresundsbrons trafikcenter opdagede det.
– Vi undersøger naturligvis årsagen til, at hændelsen ikke blev registreret i vores trafikcenter, med henblik på at lave forbedringer i vores systemer. Men jeg vil gerne udstrege, at Øresundsbron er en meget sikker forbindelse at færdes på, siger Ulla V Eilersen.