SF: Vi kan skaffe flere praktikpladser

Oprettet 06/03/2009 – 09:40

I dag blokerer elever fra erhvervsskolerne Undervisningsministeriet. De er utilfredse med manglen på praktikpladser.
”Eleverne er utilfredse. Det er SF også. Manglen tvinger de unge til at droppe deres uddannelse. Dermed taber vi tusindvis af unge på gulvet. På den måde når vi aldrig målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse” udtaler Karsten Hønge.
Eleverne efterlyser en reel uddannelsesgaranti. SF har fremsat forslag to forslag i Folketinget, for at få flere praktikpladser
” Vi skal genindføre skolepraktikken og forpligtige det offentlige til at tage flere elever og lærlinge. Jeg håber på at alle ansvarlige partier vil bakke vores forslag og dermed eleverne op” siger Karsten Hønge
SF’s forslag går på at genindføre skolepraktikordningen som regeringen afskaffede i 2005. Og på at staten, regionerne og kommunerne forpligtes til at sikre flere praktikpladser ved at udarbejde handlingsplaner, hvori der garanteres ansættelse af flere lærlinge og elever på relevante områder. Samt at der i alt udbudsmateriale ved alle offentlige licitationer stilles krav om, at mindst 15 % af den udførende virksomheds medarbejderstab, skal udgøres af personer under uddannelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *