Uddannelsesavisen – Uddannelse er nøgleordet

Oprettet 18/12/2012 – 17:59

Om få uger strømmer flere end 60.000 uddannelses- og jobsøgende gennem dørene, når Danmarks største uddannelsesmesse Uddannelse Uden Grænser slår dørene op i København, Århus, Aalborg, Herning og Odense
Uddannelse er nøgleordet
Manglende vækst. Større arbejdsløshed og dertil hørende sociale problemer. Skræmmebilleder er der nok af. Og netop derfor vedbliver uddannelse med at være et af de absolutte nøgleord for Danmarks fremtid. Og Uddannelse Uden Grænser er det oplagte sted at hente inspiration til den fremtid.
Samtlige 2. og 3. g’ere deltager som led i et større obligatorisk vejledningsprogram arrangeret i samarbejde mellem Undervisningsministeriets Studievalgscentre og Uddannelse Uden Grænser.
”For ungdomsuddannelseseleverne er Uddannelse Uden Grænser en stor del af årets vejlednings- og afklaringsproces,” fortæller arrangør Kim Ingwersen. ”Studievalgscentrene står for et stort oplægsprogram som giver de unge en chance for at høre generel information om forskellige uddannelser. Derefter kan eleverne besøge messedelen af arrangementet, hvor de kan få mere specifik information. Stort set landets alle videregående uddannelser er repræsenteret.”
Men arrangørerne opfordrer også de unge, der aldrig er kommet i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse til at besøge messen, hvor der er gratis adgang for alle. Skræmmende tal viser, at ledigheden for 18-29-årige uden uddannelse udover grundskolen er på omkring 22 procent
”Vi ved, at de helt store tabere i krisetider bliver dem, der aldrig er gået i gang med en uddannelse,” fastslår Kim Ingwersen. ”De ufaglærte jobs er snart helt væk, og uddannelse er den bedste fremtidssikring. På Uddannelse Uden Grænser kan man fx møde højskoler, VUC og jobcentre, som alle kan være del af en afklaring for den gruppe.”
Praktisk information:
Uddannelse Uden Grænser 2013:
9.-10. januar København Bella Center (onsdag 8.30-19.00, torsdag 8.30-16.00)
16. – 17. januar Århus Scandinavian Congress Center (onsdag 8.30-19.00, torsdag 8.30-16.00)
23. – 24. januar Aalborg Kongres- og Kulturcenter (onsdag 8.30-19.00, torsdag 8.30-16.00)
30. – 31. janur Herning Kongrescenter (onsdag 8.30-19.00, torsdag 8.30-16.00)
6. – 7. februar Odense Congress Center (onsdag 8.30-19.00, torsdag 8.30-16.00)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *